23-årig mand dømt for hacking: Identitetstyveri bliver mere og mere udbredt

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En 23-årig mand er dømt for at hacke sig ind i Ekspres Banks nedlagte hjemmeside, hvor han havde hentet personfølsomme oplysninger ned på sin computer.

En 23-årig mand er i dag ved Retten i Holbæk blevet dømt for hacking i 2013 og overtrædelse af våbenloven.

Dommen kommer som følge af, at den nu 23-årige mand fra sin daværende adresse i Vestsjælland havde hacket sig ind i Ekspres Banks nu nedlagte hjemmeside. Her havde han hentet personfølsomme oplysninger ned på sin harddisk fra 1.899 personer, som havde anmodet om lån i banken.

Derudover er den 23-årige også dømt for at have hacket sig ind på mange andre hjemmesider, hvor han også har hentet data ned på sin harddisk.

Han skulle – ifølge anklageskriftet – have fundet og udnyttet et ”hul” på et teleselskabs hjemmeside, hvor han så kunne få adgang til CPR-registret. Derfra lavede han et program, som kunne som kunne ved gentagne forespørgsler i registreret kunne finde frem til personers fulde CPR-nummer, hvis blot han skrev personens fødselsdato.

Identitetstyveri bliver mere og mere udbredt

Anders Dyrvig Rechendorff, anklagerfuldmægtig

Manden skal afsone fire måneders fængsel.

Identitetstyveri mere og mere udbredt

Dog kunne Retten i Holbæk ikke bevise, at han havde uberettiget skaffet sig adgang til hjemmesiden og CPR-registeret, eller at scriptet havde udnyttet en sårbarhed. Den 23-årige blev også frifundet for at have forsøgt at sælge scriptet.

- Det har været en kompliceret sag, for det var essentielt i bevisførelsen at forklare, hvordan den pågældende hacking blev udført og samtidig at løfte bevisbyrden for, at det reelt var den nu dømte, som var manden bag forbrydelserne. Derfor er jeg tilfreds med afgørelsen, som i vid udstrækning dømmer ham for 5 ud af 6 forhold, siger Anders Dyrvig Rechendorff, anklagerfuldmægtig, i en pressemeddelelse.

- Identitetstyveri bliver mere og mere udbredt, og derfor ses der med alvor på, når personer uberettiget skaffer sig adgang til hjemmesider og deres systemer, hvorfra de kan hente informationer om folks CPR-numre, adresser og eventuelt økonomiske forhold.

Det har været en kompliceret sag, for det var essentielt i bevisførelsen at forklare, hvordan den pågældende hacking blev udført

Anders Dyrvig Rechendorff, anklagerfuldmægtig

Vides ikke, om han vil anke dommen

Den 23-årige er dømt for at overtræde våbenloven, idet politiet fandt en kastestjerne, et knojern og en strømpistol på mandens bopæl.

Politiet oplyser, at straffen ikke skal afsones, hvis den 23-årige mand, der nu bor i hovedstadsområdet, ikke begår noget ulovlig inden for det næste år. Retten har nemlig lagt vægt på, at den dømte mand ikke var tidligere straffet.

Det vides ikke, om den 23-årige mand vil anke dommen til landsretten.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App