Voldsom ulykke på Sorøvej: 23-årig anholdes efter mistanke om spirituskørsel

Uheldet fandt sted på Sorøvej ved mellem Ruds-Vedby og Skellebjerg. Her kørte to biler frontalt sammen. Foto: René Lind

En mand fra Sorø-egnen har mistet livet i en ulykke på Sorøvej fredag formiddag. Nu mistænkes en 23-årig mand for spirituskørsel.

En 59-årig mand fra området omkring Sorø, har mistet livet i den voldsomme trafikulykke på Sorøvej fredag formiddag. De pårørende til den afdøde mand er underrettet.

Den 59-åriges bil er blevet påkørt af en anden bil, hvori der sad tre unge mænd.

Føreren af den bil var en 23-årig mand, som er indlagt på Slagelse Sygehus i stabil men kritisk tilstand.

Jan Nielsen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, oplyser, at politiet bevogter stuen, hvor den unge mand ligger, da man mistænker, at han kørte med alkohol i blodet.

Den 23-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen.

De to andre passagerer i bilen, som den 23-årige kørte, var en 26-årig mand og en 20-årig mand. Den ene af de to er overflyttet til Rigshospitalet, mens den anden er blevet kørt til Slagelse Sygehus. Deres tilstande betegnes også som stabile med kritiske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App