Det vi har sammen

22-årig mand træder ud foran bil og bliver dræbt

Bilisten, der ramte den unge mand er chokeret, men ikke selv kommet til skade ved ulykken. Foto: Per Rasmussen

En ulykke nær Næstved har kostet en ung mand livet. Han trådte ud foran en bil og blev dræbt på stedet.

En 22-årig er søndag aften død efter en ulykke på Ny Præstøvej ved Næstved.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi, Ehm Christensen.

Manden steg ud af sin bil og ud på vejen, hvor han blev ramt af en bilist, der kom kørende.

- Han havde formentlig problemer med sin bil, og da han steg ud, så blev han ramt af en bil, som ikke kunne undgå at ramme ham, siger Ehm Christensen.

Vejen spærret i begge retningeR

Ulykken skete ud for Skovgrillen lidt før klokken 19.00, og vejen var efter ulykken spærret i begge retninger på grund af politiets arbejde på stedet. Omkring klokken 21.00 kunne trafikken dog køre igen, da politiet var færdige.

Bilisten, der ramte den unge mand er chokeret, men ikke selv kommet til skade ved ulykken.

De pårørende til den dræbte mand, der er fra lokalområdet, er blevet underrettet. 

Politiet fortsætter med at efterforske sagen. Lige nu afventer man en rapport fra bilinspektøren, som man skal holde over for de vidneafhøringer fra folk, der overværede ulykken. 

Ritzau / TV ØST 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App