Det vi har sammen

2000 kvinder flygter hvert år til krisecenter

Man anslår, at 33.000 kvinder og 13.000 mænd hvert år bliver udsat for vold af deres kæreste eller ægtefælle. Foto: Arkivbillede

Der er fyldt godt op på landets krisecentre. Særligt i København og på Sjælland er der langt mellem pladserne.

Flere steder i landet er der næsten altid er fuldt booket på krisecentre for voldsramte kvinder.

Her kan du få overblik over, hvor mange kvinder der lever i voldelige forhold.

  • Man anslår, at 33.000 kvinder og 13.000 mænd hvert år bliver udsat for vold af deres kæreste eller ægtefælle.
  • Omkring 10.000 kvinder bliver udsat for gentagen og grovere fysisk vold. Årligt tager 2000 kvinder på krisecenter. Af dem har 55 procent været udsat for vold i over tre år.
  • Omkring 33.000 børn under 15 år har været vidne til vold derhjemme. 37 procent af børnene på krisecentrene har selv været udsat for vold.
  • Man vurderer, at vold mod kvinder årligt koster samfundet hundredvis af millioner i tabt arbejdsfortjeneste og behandling af voldsramte kvinder.

Kilder: Lokk - Landsorganisation af Kvindekrisecentre og Dannerstiftelsen.

Tip os Har du et godt tip?