200 nye slagteri-jobs i Ringsted

Danish Crown opretter 200 nye arbejdspladser på deres slagteri i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag kan Danish Cown annoncere, at man udvider med 600.000 ekstra slagtegrise og 260 jobs. 200 af de nye jobs lander i Ringsted.

- Jeg er utroligt glad for, at vi efter 10 år med konstante fald nu ser ind i stigende leverancer af slagtegrise. Det betyder, at vi kan udvide og byde nye medarbejdere velkommen i stedet for at skulle reducere kapaciteten, udtaler produktionsdirektør i Danish Crown Pork Per Laursen i en pressemeddelelse.

Årsagen til udvidelsen er blandt andet regeringens nye landbrugspakke, skriver Danish Crown i pressemeddelelsen.

De 200 nye medarbejdere bliver ansat til at fungere som slagteriets nathold, hvor de vil slagte grise fra de sjællandske svineproducenter.

- Jeg er utroligt glad for, at vi nu skal ansætte et så stort antal medarbejdere. Regeringens vækstpakke til landbruget og tilskudsordningen til nye slagtesvinestalde har uden tvivl skabt ny optimisme i landbruget, siger Danish Crowns Group CEO Jais Valeur.

Danish Crown oplyser i pressemeddelelsen ikke, hvornår de nye stillinger forventes besat og de nye medarbejdere begynder.


Nyhedsoverblik