20 computere stjålet fra skole

Ukendte gerningsmænd har stjålet computere og andre effekter fra Borup Ris-skolen i Fuglebjerg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tyveriet af flere forskellige effekter fra Borup Ris-skolen i Fuglebjerg blev opdaget, da en gruppe håndværkere tirsdag morgen mødte på arbejde.

Skolen er nemlig i sommerferieperioden ved at blive vedligeholdt. Men det er altså ikke kun håndværkere, der har været på besøg i den tomme skole.

Politiet anslår, at tyvene har været på spil mellem mandag klokken 15 og tirsdag morgen klokken 6.30, hvor håndværkerne mødte ind.

Gerningsmændene brugte ifølge politiet en trillebør til at køre deres koster ud på parkeringspladsen.

I alt fik de stjålet 20 bærbare computere, seks projektorer og en del værktøj.


Nyhedsoverblik