Det vi har sammen

20-årig varetægtsfængslet for en stribe biltyverier

Foto: Rigspolitiet

En 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet for en flere biltyverier og en række andre overtrædelser.

En 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet frem til den 30. maj for en række biltyverier.

Torsdag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der sad en mand og sov i en bil, mens motoren var i gang på en parkeringsplads på Klintegårdsvej uden for Korsør.

Det viste sig at være en 20-årig mand, der ikke havde et kørekort. Han virkede både fuld og påvirket og samtidig var bilen stjålet.

Men det stoppede ikke her.

Sigtet for seks biltyverier

Politiet fandt også 23,8 gram hash på den 20-årige og en foldekniv. Derfor blev han anholdt og sigtet for tyveri af bilen, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven, for spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand og ikke mindst kørsel uden førerret.

Men det stoppede heller ikke her. For da den 20-årige mand kom med ned på politistationen i Slagelse, viste det sig, at han kunne sættes i forbindelse med en række andre biltyverier, der fandt sted i august 2017.

Derfor blev han sigtet for seks andre biltyverier.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App