20-årig står bag musical med musik fra før, hun blev født

25 unge skuespillere står på scenen i musicalen 'Vi maler byen rød' i Korsør på initiativ af 20-årige Lilli Wessberg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I disse dage spiller musicalen 'Vi maler byen rød' på scenen i Korsør Kulturhus. Og bag opsætningen - og i øvrigt også på scenen - står 20-årige Lilli Schou Wessberg.

- Det er meget specielt med en masse følelser, sagde initiativtageren til TV ØST kort før premieren tirsdag.

Musicalen har rødder tilbage til før de fleste af de optrædende blev født, nemlig 80’erne, og den byder på en masse herlige, danske melodigrandprix sange.

Artiklen fortsætter under billedet

Lilli Schou Wessberg på 20 år er en af initiativtagerne til musicalen 'Vi maler byen rød'
Lilli Schou Wessberg på 20 år er en af initiativtagerne til musicalen 'Vi maler byen rød' Foto: Morten Spuhr - TV ØST

Musicalen er blevet til, fordi ungdomsskolens tilbud om musik, dans og skuespil flyttede fra Korsør.

- De fleste af os har gået til musical i ungdomsskolen i Slagelse Kommune, og da det så blev rykket til Slagelse, stod de her skønne rammer her i Korsør uden at blive brugt til musical. Det synes jeg var enormt ærgerlig, siger Lilli Wessberg. 

Gammelt og glædeligt gensyn

Lilli Wessberg hev fat i instruktør Phil Lam, som tidligere har undervist flere af eleverne i tiden på ungdomsskolen, og han har været med siden begyndelsen af året.

- Det er virkelig fedt, at man kan få sine tidligere elever til at tænke på den her måde. Nu er de jo voksne mennesker, siger instruktøren.

- Det er sjovt, for jeg kender jo mange af dem og ved, hvordan de opfører sig, siger han.

Forestillingen kører til og med lørdag, og der er stadig billetter.


Nyhedsoverblik