Det vi har sammen

20-årig risikerer udvisning efter forsøg på indbrud

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En 20-årig serbisk mand risikerer udvisning af landet efter indbrudsforsøg på Falster.

En løbetur onsdag aften udviklede sig dramatisk for et ægtepar på det nordlige Falster.

Omkring klokken 18.51 opdagede ægteparret en mand i færd med af pille en rude ud af en hoveddør i et hus på Nyskolevej i Nørre Alslev.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De to løbere valgte derfor at afbryde løbeturen for at råbte efter indbrudstyven. Tyven løb fra stedet og undervejs smed han sit værktøj på en mark, mens han løb videre og gemte sig i noget buskads.

De to løbere var dog ifølge politiet ikke sådan at ryste af. De løb nemlig efter manden og tilkaldte politiet, mens de holdt øje med det buskads, hvor tyven gemte sig. 

Læs også Somalisk røver udvises efter 19 år i Danmark

Da en hundepatrulje ankom, fik den hurtigt snuset sig frem til indbrudstyven, der viste sig at være en 20-årig mand med store vanskeligheder ved at gøre sig forståelig på dansk eller engelsk. Han blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.

Den 20-årige mand, der er fra Serbien, er torsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet frem til den 2. august. Han risikerer nu at blive udvist af landet.

Tip os Har du et godt tip?