Det vi har sammen

20-årig mand fængslet for at true med kniv

Foto: TV ØST

En 20-årig beboer fra et opholdssted i Gislinge ved Holbæk er blevet fængslet i tre uger for at true personalet med en kniv.

En dommer besluttede onsdag at varetægtsfængsle en 20-årig mand i tre uger.

Manden er sigtet for at have truet personalet på det opholdssted, han bor på, med en kniv.

- Der var heldigvis ingen, der blev ramt af kniven. Men det har været en voldsom oplevelse for de involverede, sagde kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen efter anholdelsen.

Den 20-årige var blevet vred over noget, da han greb ud efter en kniv, som han fægtede efter personalet med.

Personalet søgte tilflugt i et andet lokale, indtil politiet kunne anholde den 20-årige. Anholdelsen foregik uden dramatik.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App