Det vi har sammen

20-årig stjal bil - men havde ikke kørekort

Bag rattet i den stjålne bil sad en 20-årig fører uden kørekort. Arkivfoto. Foto: Colourbox

Tre unge mennesker blev i nat anholdt for at have stjålet en bil fra Skælskør. Bilens 20-årige fører havde ikke kørekort.

Tre unge mennesker var i nat på tur i Næstved, da Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fik en anmeldelse om, at der holdt en mistænkelig bil i en indkørsel på Køgevej.

Få minutter senere ankom politiet til stedet og kunne konstatere, at bilen, de kørte i, var stjålet i Skælskør for nogle dage siden. De blev derfor alle tre anholdt klokken 03.22 natten til onsdag.

Ved anholdelsen viste det sig, at føreren, en 20-årig mand uden fast bopæl, ikke havde kørekort. Han er nu blevet sigtet for kørsel uden førerret.

Ved siden af ham sad en 18-årig kvinde fra Fensmark og en 19-årig mand fra Fåborg. Den 19-årige havde medbragt en låsbar foldekniv med et blad på 7,5 centimener og blev sigtet for overtrædelse af kknivloven.

De blev alle tre taget med til politistationen i Næstved, hvor de nu bliver afhørt.

Tip os Har du et godt tip?