For 20 år siden rullede det første tog under Storebælt: Folk var skrækslagne

Forbindelsen under Storebælt blev først officielt indviet 1. juli 1997 med deltagelse af kongehuset. Foto: Sund & Bælt

I dag er der 20 minutters drift på passagertogene under Storebælt, og hver dag kører 12 godstog igennem tunnelen. Foto: Sund & Bælt

1 af 2

I dag er det præcis 20 år siden, det første tog kørte under Storebælt. I begyndelsen måtte DSB sætte busser ind til flere af de skræmte passagerer.

800.000 passagertog og 180.000 godstog.

Der har været heftig trafik langt under havoverfladen på Storebælt de seneste 20 år, og i dag fylder tunnelen rundt. Den 6. april 1997 kørte det første godstog nemlig igennem den otte kilometer lange tunnel.

- Vi har bundet Danmark tættere sammen. Transporttiden for millioner af danskere er blevet markant hurtigere, og så glider godstrafikken mellem øst og vest meget lettere. Det er værd at fejre, siger Kristian Madsen, jenbaneteknisk chef ved Sund & Bælt, til TV ØST.

DSB måtte indsætte busser over Storebælt, fordi der simpelthen var nogle, der var så skrækslagne over at skulle ned i tunnelen

Kristian Madsen, jenbaneteknisk chef ved Sund & Bælt

Kristian Madsen har været med hele vejen, og kan tydelig huske, hvor svært det var at overbevise alle om, at det var sikkert at køre med toget under tunnelen, der på det dybeste sted er 75 meter under havets overflade.

- I begyndelsen kunne folk fortsat tage toget med færgen, men da det ophørte, måtte DSB indsætte busser over Storebælt, fordi der simpelthen var nogle, der var så skrækslagne over at skulle ned i tunnelen. Det er lidt sjovt at tænke tilbage på nu, hvor mere end 10 millioner mennesker har kørt med et tog igennem tunnelen, fortæller Kristian Madsen

Togene strander

Der er 20 minutters drift på passagertogene under Storebælt, og hver dag kører 12 godstog igennem tunnelen. Men det er ikke altid, at det glider helt så nemt, når de op imod 850 meter lange godstog skal mod Fyn.

I dag er der 20 minutters drift på passagertogene under Storebælt, og hver dag kører 12 godstog igennem tunnelen. Foto: Sund & Bælt

- Hvis toget ikke skal strande nede i tunnelen, skal farten fra Korsør-siden være 100 kilometer i timen. Stigningen mod Sprogø er så stor, at godstogene kun kører med sølle 40 kilometer i timen, når de efterfølgende kommer ud af tunnelen ved Sprogø. Nogle gange hænder det dog, at det går galt. Så må lokoføreren tilkalde et ekstra tog for at sætte skub i det strandede tog, siger Kristian Madsen.

Jeg tror ikke, at ret mange kan mærke nogen forskel på dengang og nu, men de moderne toge og deres affjedring har gjort turen langt mere behagelig

Kristian Madsen, jenbaneteknisk chef ved Sund & Bælt

Når det sker, har det betydning for togdriften, men Kristian Madsens vigtigste mission er at gøre turen så god for alle, der bruger tunnelen.

- Turen igennem tunnelen er en del af mange menneskers liv syv-otte minutter af dagen. Jeg tror ikke, at ret mange kan mærke nogen forskel på dengang og nu, men de moderne toge og deres affjedring har gjort turen langt mere behagelig. Næste skridt er, at få internet ned i tunnelen, og det er et arbejde vi er i gang med i år, siger Kristian Madsen.

Kæmpe vaskemaskine holder tunnelen ren

Der bliver hvert år lagt mange timer i at holde tunnelen ved lige. Saltvand siver hele tiden ind i tunnelen fra Storebælt, og selvom det er meget små mængder, tager det hårdt på skinnerne. Derfor har Sund & Bælt udviklet deres helt egen kæmpe vaskemaskine.

Tunnelen under Storebælt er 8 kilometer lang. Foto: Sund & Bælt

- Klimaet i tunnelen varierer meget. Om vinteren er tunnelen knastør, men om sommeren kommer en masse varm luft ind i tunnelen. Af den grund kommer der meget fugt i tunnelen. Derfor vasker vi tunnelen et par gange om året, og det er effektivt – både over for vores elektriske dele og skinnerne, siger Kristian Madsen.

Skal holde i 100 år

Da arbejdet til tunnelen, der er den længste i Danmark, blev påbegyndt i 90erne, var planen, at broen skulle have en levetid på 100 år. Den plan tror Sund & Bælt fortsat på.

Ingeniørerne har virkelig anstrengt sig, når man tænker over, hvilken teknik de havde til rådighed dengang

Kristian Madsen, jenbaneteknisk chef ved Sund & Bælt

- Vi er positivt overrasket over, hvor godt det her egentlig fungerer. Ingeniørerne har virkelig anstrengt sig, når man tænker over, hvilken teknik de havde til rådighed dengang, siger Kristan Madsen

I de næste ti år forventer Sund & Bælt at gøre det muligt for togene at køre endnu stærkere. Ligesom store dele af resten af jernbanenettet skal togene i fremtiden køre op imod 200 kilometer i timen. Og det er altså 75 meter under havets overflade. 

Tunnelen under Storebælt

  • Tunnelen er 8 km lang.
     
  • På det dybeste sted er tunnelen 75 meter under havets overflade.
     
  • Tunnelen har maksimal stigning på 16,5 promille, hvilket er den største stigning på det danske jernbanenet. For at minimere stigningen er tunnelen bygget i en blød nordgående kurve under Storebælt.
     
  • Der er minimum 12 meter jorddækning over tunnelrørene
     
  • Irske minearbejdere udførte arbejdet med at håndgrave de 31 tværtunneler
     
  • Før tunnelen åbnede var der udgravet 1.100.000 m3 materiale, indlagt 250.000 m3 beton og 19.000 tons armeringsstål

Kilde: Sund & Bælt 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App