19-årig fængslet for vold mod kvindelig betjent: Ville stjæle pistol

Politiet rykkede i nat ud til et diskotek i Nykøbing Falster, hvor en beruset mand nægtede at forlade stedet. Det udviklede sig til tre anholdelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Festlighederne på diskoteket Billy Booze i Nykøbing Falster fik en brat afslutning, da to betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i nat pludselig dukkede op.

En 26-årig beruset mand fra Guldborgsund Kommune nægtede at forlade diskoteket, og derfor blev en patrulje tilkaldt. Men da politiet dukkede op, skabte det så meget vrede hos to andre mandlige diskoteksgæster, at de angreb betjentene.

Den ene, en 18-årig mand fra Lolland, kastede et ølglas med alkohol i efter den ene betjent. Glasset ramte dog ikke betjenten, men det gjorde det alkohol, der var i glasset. Den anden, en 19-årig mand ligeledes fra Lolland, slog den kvindelige betjent.

Derfor besluttede patruljen sig for at anhold de to unge lollikker. Men under anholdelsen forsøgte den 19-årige forgæves at stjæle den mandelige betjents pistol.

Vold mod tjenestemand

Begge blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og vold mod tjenestemand.

Søndag blev den 19-årige fremstillet i et grundlovsfør og herefter varetægtsfængslet frem til den 20. juni, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

080521aw_politiaktion.jpg
Læs også
Tre personer anholdt på diskotek: Angreb betjente med slag og glas
080521aw_politiaktion.jpg
Læs også
Tre personer anholdt på diskotek: Angreb betjente med slag og glas

Den 18-årige er blevet løsladt. Det samme gælder for den 26-årige mand fra Guldborgsund Kommune.

Ifølge politiet kom den kvindelige betjent ikke noget alvorligt til ved nattens episode. 


Nyhedsoverblik