180 virksomheder er klar til at bygge ny Storstrømsbro

Direktør i Vordingborg Erhverv Susanne Kruse Sørensen er tryg ved projektet om den nye Storstrømsbro, selvom det er kommet frem, at et af de italienske firma er indblandet i en skandalesag i Norge. Foto: Morten Spuhr - TV ØST

Vordingborg Erhverv er man sammen med 180 virksomheder klar til at bygge Storstrømsbroen. Og det italienske firmas skandalesag fra Norge skræmmer ikke.

På havnen i Vordingborg er man klar til det store byggeprojekt af en ny Storstrømsbro. Her venter der en stor udvidelse af havnen, så den kan tage i mod materialer fra havnekanten til byggeriet til godt fire milliarder kroner.

Det kan bringe rigtig mange arbejdspladser i spil i lokalområdet. Det fortæller Susanne Kruse Sørensen, som er direktør hos Vordingborg Erhverv.

Det kommer til at betyde muligheden for rigtig mange lokale jobs

Susanne Kruse Sørensen, direktør hos Vordingborg Erhverv

- Det kommer til at betyde en stor udvikling. Det er en stor arbejdsplads, der kommer til at ligge her. Det kommer til at betyde muligheden for rigtig mange lokale jobs, siger Susanne Kruse Sørensen.

Brobyggeri skal skabe lokale arbejdspladser

Hvis det står til Vordingborg Erhverv, så skal dele af byggeopgaven løftes af lokale kræfter. 

- Så får vi vores lokale virksomheder i spil, og vi får vækst i området, siger Susanne Kruse Sørensen.

Læs også Lokalpolitikere er nervøse for Storstrømsbroens fremtid

Derfor har de skabt et netværk mellem 180 lokale virksomheder og de tre italienske entreprenørvirksomheder, nemlig Condotte, Itinera og Grandi Lavori Fincosit.

Netværket går under navnet Storstrøm Service Group, og det skal skabe bindeled mellem det italienske konsortium og de lokale virksomheder fra Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner. 

Firmas skandalesag i Norge skræmmer ikke direktør

Tirsdag kom det frem, at et af de italienske firmaer, Condotte, måtte bremse et milliardprojekt i Norge. Ifølge Fagbladet 3F skyldte firmaet nemlig deres underentreprenører 100 millioner i forbindelse med opførelsen af en tunnel- og togbane i Oslo. 

Desuden er to ud af konsortiets tre entreprenører indblandet i en sag om bestikkelse og korruption i Italien.  

Læs også Få overblikket over byggeriet af den nye Storstrømsbro her

Men de nye oplysninger i sagen får ikke direktøren til at ryste på hånden.

- Vi er trygge ved, at det er Vejdirektoratet, der står som bygherre. Vi tror på, at de vælger det rigtige valg, så vi er ikke utrygge ved det. Men det er da lidt ærgerligt, hvis der kommer bøvl omkring det, og det bliver forsinket. Det, synes vi, ville være rigtig uheldigt, siger hun.

Udover Vordingborg Erhverv er også Business Lolland-Falster, Vordingborg Havn, Guldborgsund Havne og Vordingborg Shipping med i samarbejdet om Storstrøm Service Group.

Den nye bro mellem Sjælland og Falster bliver godt fire kilometer lang, og byggeriet forventes at gå i gang i efteråret.

Læs også Italiensk firma i skandale-sag i Oslo

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App