Efter trusler om skoleskyderi: 17-årig pige løsladt igen

Politiet tror ikke, at den 17-årige pige ville gøre alvor af sine trusler mod gymnasiet. Derfor er hun nu løsladt igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 17-årige pige, der tidligere i dag blev anholdt for trusler om skoleskyderi mod Slagelse Gymnasium, er blevet løsladt igen.

Det oplyser lederen af den lokale efterforskning, politikommissær Lars Feldt-Rasmussen, til TV ØST.

quote Som det ligger nu, så tror vi ikke, hun havde til hensigt at gøre alvor af sine trusler

Lars Feldt-Rasmussen, politikommissær

- Vi har ikke haft grundlag for at holde hende længere, siger han.

Politiet tror ikke, at pigen havde tænkt sig at føre de trusler, hun tirsdag fremsatte på det sociale medie Instagram, ud i livet. Her skrev hun: "Jeg bliver måske den næste skoleskyder".

- Som det ligger nu, så tror vi ikke, hun havde til hensigt at gøre alvor af sine trusler, siger Lars Feldt-Rasmussen. 

Instagram skoleskyderi
Læs også
Øjenvidner efter anholdelse på gymnasium: - Det kommer meget tæt på
Instagram skoleskyderi
Læs også
Øjenvidner efter anholdelse på gymnasium: - Det kommer meget tæt på

Vil afdække alle hjørner

Pigen er dog fortsat sigtet for trusler på livet.

- Politiets efterforskning pågår stadig. Vi skal have afdækket alle hjørner i det her. Når det så er klarlagt, så tager man stilling til, om der er basis for at rejse en reel tiltale for trusler på livet, eller om sigtelsen bliver frafaldet, siger efterforskningslederen.

Den 17-årige pige blev anholdt klokken 09.25, og der var et stort politiopbud ved Slagelse Gymnasium. Anholdelsen foregik ifølge politiet uden dramatik, men rektor Lotte Büchert var efterfølgende rystet over situationen.

- Det var en frygtelig oplevelse. Vi ryster stadigvæk alle sammen, sagde hun kort efter anholdelsen.

Alle elever og lærere på Slagelse Gymnasium bliver tilbudt at tale med krisepsykolog. De sociale myndigheder inddrages også i sagen, da pigen bag truslerne er under 18 år. 

Skoleskyderi Slagelse Gymnasium
Læs også
Pige anholdt for trusler om skoleskyderi: - Det var en frygtelig oplevelse
Skoleskyderi Slagelse Gymnasium
Læs også
Pige anholdt for trusler om skoleskyderi: - Det var en frygtelig oplevelse

Nyhedsoverblik