17-årig idømt fængsel for overfald på sikret institution

En 17-årig dreng er blevet idømt fængsel for at true en ansat på den sikrede institution Stevnsfortet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag morgen den 21. marts sidste år blev en mandlig omsorgsmedhjælper på den sikrede institution Stevnsfortet i Rødvig lokket i et baghold af to unge indsatte.

Den ene af de to indsatte truede den ansatte og opfordrede ham til at slås, mens den anden slog ham på højre skulderen og truede med at stikke ham i maven med en blyant.

Nu er de to indsatte blevet dømt i sagen, skriver Sjællandske.

Den ene af de to indsatte, en nu 17-årig dreng fra København, som truede medarbejderen, blev i denne uge idømt 40 dages fængsel. Den anden, der er en 18-årig mand fra Køge, modtog ifølge avisen ingen tillægsstraf oven i den, som han allerede er dømt for.

Stevnsfortet Region
Læs også
Børn bag voldsomt overfald på institution: Ansatte kvæstet af slag og spark
Stevnsfortet Region
Læs også
Børn bag voldsomt overfald på institution: Ansatte kvæstet af slag og spark

Inden dommen nægtede begge sig skyldige, men de valgte alligevel at modtage deres dom.

Tre drenge bag voldsomt overfald

Det er ikke første gange, at ansatte på Stevnsfortet udsættes for overfald.

Tilbage i oktober sidste år blev to ansatte på den sikrede institution udsat for et voldsomt overfald, da tre børn slog og sparkede dem. Volden førte til, at en 39-årig ansat brækkede et ben og fik en flænge i panden, mens en 42-årig ansat brækkede et ribben. 

Tre drenge på 15, 16 og 17 år overfaldt to ansatte på den sikrede institution Stevnsfortet

Efter overfaldet blev de tre børn låst inde på deres værelser. Politiet besluttede dog i samråd med jurister, at man ikke ville fremstille dem i grundlovsforhør med henblik på yderligere varetægtsfængsling i anledning af overfaldet. 

Stevnsfortet er en sikret institution, der ofte bruges til varetægtsfængsling af børn og unge mellem 12 og 18 år i surrogat, ligesom nogle placeres på institutionen ved dom. Der er ti pladser på institutionen.

FÆNGSLET I SURROGAT

Hvis man eksempelvis på grund af sin unge alder ikke er egnet til at sidde i et almindeligt fængsel, eller det vurderes, at det ikke er nødvendigt, at man sidder i et almindeligt fængsel, kan dommeren fængsle i surrogat i en ungdomsinstitution som Stevnsfortet.

Nyhedsoverblik