17-årig dreng idømt tre års fængsel for voldtægt

Foto: TV ØST

02:28

En 17 årig dreng sad i dag på tiltaltebænken i Retten i Holbæk, han anklages for voldtægt og trusler

1 af 2

Pige på 16 år blev voldtaget i en skolegård i Tølløse sidste sommer, fastslår Retten i Holbæk.

En dreng på 17 år er onsdag idømt fængsel i tre år i en sag om voldtægt i forbindelse med en fest i Tølløse.

Dommen er afsagt af Retten i Holbæk og drejer sig om forbrydelser, som blev begået i forlængelse af en privat fest i sommer, oplyser en anklager på Twitter.

Offeret er en pige på 18 år. Dengang 17 år. Først blev hun tvunget til oralsex, og senere blev hun slæbt ind i en skolegård og voldtaget, lyder den tiltale, som domsmandsretten har erklæret sig enig i.

Jeg er tilfreds med afgørelsen. Det er altid svært med sådan nogle voldtægtstager

Koray Ufuktan Er, anklager

- Jeg er tilfreds med afgørelsen. Det er altid svært med sådan nogle voldtægtstager, siger anklager Koray Ufuktan Er til TV ØST. 

Nægtede sig skyldig

Derudover blev han dømt for at blufærdighedskrænke en 15-årig pige.

Drengen har nægtet sig skyldig og har på stedet anket afgørelsen til Østre Landsret, skriver nordvestnyt.dk. Oveni straffen skal han betale 77.650 kroner til offeret.

Koray Ufuktan Er fortæller til TV ØST, at han betegner erstatningen som rimelig.

Penge til psykologhjælp 

Ifølge anklageren skal pengene blandt andet gå til psykologhjælp til den unge pige. 

I sagen indgår også blufærdighedskrænkelse af en anden pige samme aften.

Hvad der er blevet sagt under sagen, må ikke fortælles offentligt. Retten har nedlagt referatforbud, oplyser nordvestnyt.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App