Det vi har sammen

16-årige drenge sigtet for røveri fremstilles ved dommer onsdag

- Hvis de bor i området og bliver dømt, så har de et alvorligt problem. Vi kan ikke have nogen, der laver problemer i vores område, siger Ebbe Jens Ahlgren, der er formand for Bolig Korsørs godt 3000 beboere i 940 lejemål på Motalavej, til TV ØST. Arkivfoto. Foto: TV ØST

De to 16-årige drenge, som i marts blev sigtet for røveri på Motalavej i Korsør, skal onsdag fremstilles for en dommer.

De to 16-årige drenge, som i marts blev sigtet for et røveri på Motalavej i Korsør, hvor de ifølge politiet truede sig adgang til Kvarterhuset og stak af fra beboerhuset med et ukendt udbytte, skal onsdag klokken 14 fremstilles for en dommer. 

Det skriver sn.dk

De to 16-årige drenge nægter sig skyldige. Og ifølge anklager, Chris Martinsen, er forventningen, at deres varetægtsfængsling forlænges, da der endnu ikke er udarbejdet et anklageskrift.

Begge drenge er ifølge politiet bosiddende på Motalavej.

- Den ene er lidt kendt af politiet, mens den anden er ukendt for politiet, sagde vicepolitiinspektør Allan Holm tidligere til TV ØST.

Kan blive smidt ud af deres boliger

Læs også Endnu en dreng fængslet for røveri på Motalavej

Røveriet kan vise sig at få store konsekvenser for de to drenge, hvis de ender med at blive dømt i sagen. Drengene og deres familier kan nemlig ende med at blive smidt ud af deres lejligheder, oplyser Ebbe Jens Ahlgren, der er formand for Bolig Korsørs godt 3000 beboere i 940 lejemål på Motalavej, til TV ØST.

- Hvis de bor i området og bliver dømt, så har de et alvorligt problem. Vi kan ikke have nogen, der laver problemer i vores område, udtalte Ebbe Jens Ahlgren tidligere til TV ØST. 

Han ønsker dog ikke at vurdere, hvorvidt de to familier bliver sat på gaden, før sagen har været for retten.

- Det er et drastisk indgreb for familierne, man har et ansvar for at opdrage sine børn, sagde Ebbe Jens Ahlgren og tilføjede:

- Røveri er en grov lovovertrædelse, så det er en alvorlig sag og ikke acceptabe.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App