16-årig sigtet for hærværk: To andre på fri fod

Tre gerningsmænd smadrede søndag et skur ved Vestsjællandscenteret i Slagelse. En 16-årig er sigtet for hærværk, to andre er stadig på fri fod.

Politiet blev søndag klokken 18.25 kaldt til Vestsjællandscenteret i Jernbanegade i Slagelse, hvor vagtpersonale tilbageholdt en person, som havde begået hærværk.

Vagten var blevet tilkaldt til tagparkeringen af larm, og det viste sig, at der var ødelagt en plexiglasrude i et skur til kundevogne. Her kunne politiet klokken 18.30 anholde en ung fyr, som vagten havde tilbageholdt.

Det var en 16-årig fyr fra Stenlille, og han blev sigtet for hærværket og taget med til politistationen i Slagelse.

Han blev løsladt igen klokken 20.50. Yderligere to gerningsmænd medvirkede til hærværket, og politiet har en god fornemmelse af, hvem der kan være tale om.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App