Det vi har sammen

16-årig dreng med knust hjerte truede familie på livet

Politiet sendte et par patruljer ud for at finde drengen, og da de fandt ham, blev han anholdt og sigtet for dødstrusler. Foto: TV ØST

Det var ulykkelig kærlighed, der tirsdag fik en 16-årig dreng fra Haslev til at true sin ekskæreste og hele dennes familie på livet.

En 16-årig dreng fra Haslev blev mere end almindeligt ked af det, da hans jævnaldrende kæreste tirsdag besluttede, at de to skulle gå hver til sit.

Det knuste hjerte fik ham nemlig til at fremsætte trusler på livet mod ikke bare pigen, men også hele hendes familie.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Lå i sin seng

Politiet modtog meldingen om dødstruslerne klokken 23.29, men da de nåede frem til ekskærestens adresse i Haslev, var drengen forsvundet. Familien frygtede, at han måske var på vej ud for at finde våben, der kunne hjælpe ham til at føre sine trusler ud i livet.

Godt en time senere fandt politiet ham hos sin far, hvor han var blevet sendt i seng. Politiet anholdte ham og sigtede ham for trusler på livet. Derefter blev han løsladt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App