16-årig bilist kører ind i vejtræ ved Dianalund

En 16-årig dreng er kørt galt i en uindregistreret bil i Dianalund fredag middag. Han er fløjet til Rigshospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- En kombination af hastighed og uerfarenhed.

Det er det, der var årsagen til en soloulykke fredag middag, vurderer vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bag rattet i den forulykkede bil sad en kun 16-årig dreng.

Fløjet til Rigshospitalet

Uheldet skete på Dianalundvej i Dianalund ud for nummer 32. 

Den 16-årige kørte i en bil, der ikke var indregistreret, da han ramte et vejtræ klokken 11.55 fredag. 

Der var ikke andre impliceret i uheldet, og drengen selv er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet med benbrud og mistanke om indre blødninger, fortæller vagtchefen hos politiet.

Politiet afventer, at en bilinspektør skal ankomme til ulykkesstedet. Der kan derfor være lidt trafikkaos på Dianalundvej fredag eftermiddag, da man endnu ikke er færdig på stedet. 


Nyhedsoverblik