15-årige drenge bag brand i biograf får betinget fængselsstraf

Der er stort set kun aske og ruin tilbage af den gamle biograf i Nakskov. Foto: René Holm

To 15-årige får en betinget fængselsstraf, efter de tilbage i marts måned satte ild til den gamle biografbygning i Nakskov.

Branden i den gamle biograf i Nakskov endte i dag ud med 4 måneders betinget fængsel til to 15-årige drenge. 

Den 8. marts klokken 12.50 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der var brand i en tidligere biografbygning på Vejlegade 8 i Nakskov. Branden udviklede kraftig røg, hvorfor borgerne i området blev opfordret til at gå inden døre. 

Af sikkerhedsmæssige årsager valgte politiet at evakuere beboerne og fem betjente endte på sygehuset med røgforgiftning. 

- Det var et øjebliks kådhed for drengene. De havde sat ild til en pude, forsøgt at slukke den og så forladt stedet, uden at ilden var helt slukket, kunne Bo von Würden, vagtchef, fortælle dengang. 

Læs også To 15-årige drenge sigtet for brandstiftelse på biograf i Nakskov

Det er tre lokale drenge på 13, 15 og 15 år, der alle har erkendt, at de legede med ild på stedet. Den 13-årige dreng kan ikke sigtes på grund af hans alder, men her vil de sociale myndigheder komme ind.

Læs også Retssag om brand i biograf: 15-årig dreng nægter sig nu skyldig

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App