Politiet om 15-årig drengs død: Bagmændene er fra bandemiljøet

Politiet efterforsker sagen om den 15-årige dreng fra Haslev, der natten til torsdag døde af stoffet MDMA. Nu retter de fokus på bandemiljøet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

15-årige Adam Buk døde natten til torsdag efter at have indtaget ecstasystoffet MDMA for knap to uger siden.

Han tog stoffet sammen med en jævnaldrende dreng, der også blev syg, men som kom sig igen.

Politiet har varetægtsfængslet en 17-årig fra Næstved i surrogat, hvor han er sigtet for salg af stoffet og for at forvolde fare for andres liv efter straffeloven.

Og selv om Kim Kliver, der er politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, føler sig overbevist om, at den 17-årige har stået for handlen til de to unge drenge, så har de nu også rettet fokusset et andet sted.

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn, afspærring, tape
Læs også
Efter 15-årig drengs død: Politiet skruer op for efterforskningen
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn, afspærring, tape
Læs også
Efter 15-årig drengs død: Politiet skruer op for efterforskningen

- Der er nogle bagmænd, som er et lag over. Og det er dem, vi lige nu forsøger at finde frem til, siger Kim Kliver, som forklarer, at bagmændene kommer fra bandemiljøet. 

Sætte stopper for hensynsløs adfærd

Hvilken gruppering er der tale om, der står som bagmænd?

- Det vil jeg udtale mig om, når vi er kommet længere i efterforskningen, siger Kim Kliver og fortsætter:

- Vi har et stort pres på efterforskningen for at finde de her bagmænd. Der er tale om noget meget stærkt stof, hvor man vidende om stoffets styrke har valgt at videresælge det. Så hensynsløs adfærd vil vi gerne sætte en stopper for.


Nyhedsoverblik