14-årige Rizvan bokser sig væk fra balladen

Rizvan Sardalov.

Engang kunne Rizvan Sardalov godt finde på at rode sig ud i drengestreger, men det har hård boksetræning sat en stopper for.

Boksning er middel mod ballade i Klosterparksvejskvarteret i Kalundborg, hvor den lokale bokseklub har godt fat i de unge. 

En af bokseklubbens medlemmer er 14-årige Rizvan Sardalov, og for ham har den hårde træning og strenge disciplin været en vej væk fra den ballade og uro som han tidligere var med til at skabe.

- Hvis man laver ballade, så bliver man smidt ud af klubben, fortæller han.

Rizvan Sardalov har tidligere været indblandet i drengestreger, men det stoppede efter, hans træner tog en alvorssank med.

Nå man bokser her i klubben, så er man ambassadør for klubben, og det gælder både i skolen og på gaden

Jesper Christiansen, træner i Kalundborg Bokseklub

- Nå man bokser her i klubben, så er man ambassadør for klubben, og det gælder både i skolen og på gaden, siger Jesper Christiansen, træner i Kalundborg Bokseklub.

Til dagens træning sparrer den 14-årige med en, der er seks år ældre end ham selv. Men det skræmmer ham ikke, og med sine hurtige fødder og rappe arme er det Rizvan Sardalov, der får flest fuldtræffere ind.

Udtaget til det danske ungdomslandshold

I forhold til dem Rizvan Sardalov træner med er han lille, men hans talent er til gengæld så stort, at han har været udtaget til det danske ungdomslandshold.

- Han har nogle gode bevægelser, og han har et godt mod. Lige nu står han overfor en fyr, der er 20 kilo større end ham selv, og han viser jo ikke nogen tegn på, at han har respekt for den størrelsesforskel, fortæller Jesper Christiansen.

Jeg oplever, at dem man i dag måske kalder for urolige drenge, får afløb for det til boksning

Jesper Christiansen, træner i Kalundborg Bokseklub

Kalundborg Bokseklub ser sig selv som en klub der passer godt ind i Klosterparkvejskvarteret, da de mener, at kulturen omkring boksning matcher en del af de unge, der bor i kvarteret.

- Kulturen blandt mange af de her unge er ikke til, at man sidder og spiller computer og sådan noget i den stil. De gør nogle andre ting, og så tror jeg, at mange af dem godt kan lide, at der er lidt disciplin. Jeg oplever, at dem man i dag måske kalder for urolige drenge, får afløb for det til boksning, siger Jesper Christiansen. 

Læs også Femårige Vilde er handicappet: Vil gennemføre ekstremløb med sin far

Rizvan Sardalov startede til boksning for tre år siden, og det er ikke mange at de tre til fire ugentlige træninger, som han har misset. Han drømmer om en dag at blive professionel bokser, og hans opskrift på det mål er lige til.

- Man skal bare træne hårdt, siger han i mens han strækker ud efter halvanden times intenst træningspas, siger Rizvan Sardalov.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App