I juni blev 14-årige Jonas Larsen fra Gørlev tilbageholdt og mistænkt for at have medvirket i voldtægten af en 52-årig kvinde på havnen i Kalundborg.
En forbrydelse, han ikke har begået, men som han alligevel er blevet dømt for i lokalsamfundet.
Nu står han frem, i håb om at andre ikke skal igennem samme omgang, som ham selv.
- Det har været de værste fire måneder af mit liv, siger Jonas Larsen.
Folk gættede ud fra politiets døgnrapport
Et par uger efter voldtægten meldte Midt- og Vestsjællands Politi ud i en døgnrapport, at de havde anholdt en 16-årig dreng fra Jerslev og tilbageholdt en 14-årig dreng fra Gørlev i forbindelse med sagen.
Den 16-årige var en af Jonas Larsens venner, og derfor regnede lokalbefolkningen hurtigt ud, hvem den 14-årige var.
- Han var en af mine gamle kammerater, som jeg var meget sammen med, og vi gik sammen hele tiden. Da folk havde regnet ud, hvem han var, tænkte de nok, at den 14-årige måtte være mig, siger Jonas Larsen.
I Gørlev er der kun én skole, som har ét klassetrin på hver årgang.
Derfor var ikke mere end 11 drenge i den aldersgruppe at vælge imellem på det pågældende tidspunkt.
En knægt på afveje
Jonas Larsen og hans forældre mener, at byen regnede ud, hvem der var tale om, på grund af Jonas Larsens historik.
Han har tidligere haft et misbrug, som hans forældre søgte om hjælp til at få ham ud af inden sommerferien.
- Jonas havde et misbrug, og vi ville gerne sende ham i behandling. Det ville Jonas også gerne, og i dag er han clean, og har startet et nyt kapitel, siger Jonas Larsens mor, Karina Larsen.
Jonas Larsen er ikke i tvivl om, at hans fortid fik ham i problemer i forbindelse med voldtægtssagen.
- De lokale satte nok bare hurtigt en finger på mig, fordi jeg har været ude i et misbrug, og så tænkte de nok, han er en dårlig dreng og en ballademager, så det kunne han sikkert godt finde på, siger Jonas Larsen.
Blev forfulgt
Herfra startede en heksejagt på den 14-årige dreng.
- Jeg er blevet truet på livet over telefon og på Facebook, og folk har ringet og sagt, at hvis de ser mig, så slår de mig ihjel. Jeg er blevet jagtet ud gennem Gørlev af en bil, hvor jeg måtte løbe to kilometer for at komme væk, fortæller Jonas Larsen.
Også hans forældre og søskende har været lagt for had i lokalsamfundet.
- Det var frygteligt. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende. Det er simpelthen ulideligt. Det værste er, at man pludselig skal tvivle på sin egen søn, og så efterfølgende, når man finder ud af, at han er uskyldig, så skal man frygte for, når han går uden for en dør, siger hans far Kim Larsen.
Har været renset for mistanke længe
Meget tidligt i forløbet opdagede politiet, at det var en fejl, at Jonas Larsen var blevet udpeget som mulig gerningsmand.
Allerede inden for den første uge slog de således fast, at Jonas Larsen ikke havde noget med forbrydelsen at gøre.
Det var dog ikke en information, politiet delte med offentligheden på samme måde, som de i første omgang gav besked om Jonas Larsens tilbageholdelse.
- Hvis vi melder noget ud, er det status, lige når vi melder noget ud. Hvis en mistanke bliver opgivet på et senere tidspunkt, så får de altså et personligt brev, hvor der står, at de ikke længere er mistænkt i en sag, så på den måde bliver en part underrettet i sager som denne, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.
For sent til at ændre noget
Det brev modtog Jonas Larsen 10 uger efter, at han var blevet tilbageholdt.
I brevet skriver anklager Randi Lene Tvile:
- Begrundelsen for min afgørelse er, at Jonas Larsen var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet, ligesom efterforskningen efter min opfattelse har vist, at det ikke var Jonas Larsen, der var medgerningsmand til den pågældende voldtægt.
For Jonas Larsen kom den udmelding dog for sent.
- Folk kastede jo sten op på vinduerne. De råbte luder og voldtægtsforbryderens mor efter min mor, og min ene søster har ikke kunnet sove, mens den anden er blevet mobbet i skolen. Det har været noget værre lort, siger Jonas Larsen.
Hensyn til mindreårige
Forsvarsadvokat Linda Lange Kastholm, som er indehaver af Kastholm Lawaetz Advokater i Holbæk og specialiseret i straffe- og familieret, forstår godt, at politiet gør, som de gør.
Hun mener dog, at man i sager som denne, hvor mindreårige har været mistænkt, burde overveje at tage særligt hensyn.
- I forhold til de mindreårige skal man prøve at nuancere beskrivelsen lidt. Man kunne eksempelvis sige, at det var en mindreårig fra Odsherred. Så kommer man uden om denne her identifikation, siger Linda Lange Kastholm.
Hun ved dog ikke, om det ville hjælpe, når man er ude i de helt små lokalsamfund.
- Problemet er bare, at hvis man siger: 'En teenager fra Kalundborg-området', så går det stærkt med, at folk opsnapper noget ude i lokalsamfundene. Alle kender nogen, som kender nogen, som ved noget. Og det kan få alvorlige konsekvenser for mistænkte i alle mulige slags sager, siger Linda Lange Kastholm.
Politiet kommer ikke til at ændre proceduren
Politiets begrundelse for at nævne alder, køn og postnummer i døgnrapporten er, at man på den måde kan orientere borgerne og få hjælp til at opklare sager.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi er man alligevel kede af de konsekvenser, det har fået for Jonas Larsen.
Deres kommunikationsansvarlige mener dog ikke, at de kunne have handlet anderledes i denne sag.
- Det er svært at gøre op med, at folkedomstolen måske taler meget tidligere, end den rigtige domstol træffer en afgørelse i sagen. Det har politiet altså svært ved at gøre noget ved, siger Martin Bjerregaard.