Det vi har sammen

130 grise aflivet efter voldsom røgudvikling

00:27

Mere end 100 svin blev i dag aflivet efter en brand i en svinestald ved Stubbekøbing

En brand og voldsom røgudvikling i en grisestald på Falster har kostet 130 grise livet. De er døde eller blevet aflivet som følge af røgskader.

En brand og kraftig røgudvikling i en grisestald ved Stubbekøbing på Falster fik en tragisk udgang for omkring 30 søer og 100 smågrise.

Det oplyser indsatsleder fra Lolland-Falster Brandvæsen, Ruben Salqvist, til TV ØST.

Grisene er døde eller blevet aflivet af en dyrlæge på grund af røgskader, men ifølge indsatslederen kunne det være gået meget værre. Der var 1.500 grise i stalden.

- Medarbejderne på gården var hurtige til at opdage branden og kontakte os. Og fordi vi kom så hurtigt til stedet, var det muligt at redde den ene ende af stalden, fortæller Rune Salqvist.

Kan opretholde produktion

Det betyder, at de resterende grise er blevet flyttet ned i den ende af stalden, som er intakt, og her har medarbejderne hele dagen arbejdet på at genetablere stalden. Blandt andet er en elektriker til stede for at arbejde med strømforsyningen, så produktionen kan fortsætte.

Meldingen om branden kom klokken 6.40 onsdag morgen. Skadeservice er ved at se nærmere på skaderne i stalden.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App