13 tyverier fra varebiler: Tyven er stadig på fri fod

Rundt om på Sydsjælland har der været indbrud i 13 varebiler, hvor tyven er gået efter værktøj. Men hvem, gerningsmanden er, vides ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden for det seneste døgn er flere af i alt 13 varebiler blevet brudt op. Tyven er primært gået efter værktøj. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Indbruddene er blandt andet begået i Slagelse, Næstved, Haslev og Vordingborg-området. 

quote Vi råder til, at man holder steder med belysning over bilen eller parkerer den i nærheden af en selv, sådan at bilen er overvåget

Stine Stenbek, politikommisær i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- De fleste af bilerne har været aflåste og er derfor blevet brudt op. Det er gået ud over håndværkere, som tager deres arbejdsbiler med hjem for at køre på arbejde næste dag, siger Stine Stenbek, politikommisær i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST. 

Opfordring til bilejere

Derfor opfordrer politiet bilejere med værktøj i bilen til at være varsomme. 

- Vi råder til, at man holder steder med belysning over bilen eller parkerer bilen i nærheden af en selv, så bilen er overvåget, siger politikommisæren. 

Du kan få udleveret dette klistermærke af politiet og sætte det på din varebil.
Du kan få udleveret dette klistermærke af politiet og sætte det på din varebil. Foto: Politiet på Twitter

Derudover er det en god idé, at man mærker sit værktøj med bogstaverne CVR eller TLF og sætter et klistermærke med "advarsel" på, som man kan få udleveret hos politiet. 

Hvis man ligger inde med oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 1-1-4. 


Nyhedsoverblik