Det vi har sammen

120.000 vil lægge vejen forbi: I dag åbner Døllefjelde-Musse Marked

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Døllefjelde-Musse Marked åbner torsdag med massere af musik, madboder og kræmmere.

Festtelte, barer og den gode stemning er på plads, og omkring 700 kræmmere, udstillere og musikere er klar til at byde velkommen til Døllefjelde-Musse Marked, som åbner torsdag aften klokken 18. 

Omkring 120.000 gæster forventes at besøge Døllefjelde-Musse Marked i Store bededagsferien, hvilket gør det til et af de største markeder i Danmark. 

Man kan blandt andet se frem til en koncert med blandt andet Joey Moe og DJ Sash på åbningsdagen. 

Læs også Seerbilleder: God stemning på Dølle

Oplevelser for alle

Hvis du har en krejler i maven, er der rig mulighed for at slå en god handel af. Hvis ikke, kan du nyde koncerter med Johnny Deluxe, Kandis eller Djämes Braun. 

Derudover er der underholdning med Onkel Reje, en udstilling med store bevægelige dinosaurer og et stort Tivoliland til de små. 

Entré og koncerter er gratis. Parkering koster 50 kroner, men der er også mulighed for at tage busser fra hele Lolland og Nykøbing Falster. 

Se programmet for markedet her

1.260 skal til damefrokost

1.260 kvinder går rundt og glæder sig til årets damefrokost til Døllefjelde-Musse Marked. De er nemlig blandt de heldige "få", som har sikret sig en billet til den populære frokost. 

Billetterne blev sat til salg klokken otte en fredag morgen i januar, og efter to minutter var der udsolgt.

Damefrokosten finder sted lørdag den 28. april

Se videoen fra sidste års damefrokost her:

02:24 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App