12-årige Mikkel vinder danmarksmesterskab

Den kun 12-årige Mikkel Højgaard Petersen fra Stensved nær Vordingborg sikrede sig søndag en DM-titel i gocart.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han er kun 12 år gammel.

Danmarksmesterskaberne køres hele søndagen - men allerede ved middagstid stod det klart, at Mikkel Højgaard Petersen fra Stensved ved Vordingborg søndag bliver danmarksmester i kadet junior gocart.

Det stod klart, da han allerede i løbets 5. afdeling ikke kunne indhentes af konkurrenterne.

Danmarksmesterskaberne afholdes i Søndersø på Fyn, og Mikkel Højgaard Petersen har medbragt familien som backinggruppe og medhjælpere til løbet. Og det er en meget stor oplevelse, fortæller hans mor, Lone Højgaard Petersen.

 - Jeg er så stolt. Det er helt uvirkeligt, siger hun til TV ØST.

Mikkel Højgaard Petersen vil formelt blive tildelt mesterskabet ved en ceremoni klokken 18.00 søndag.


Nyhedsoverblik