100 ton slam løb ud i en å - nu er sagen endt som juridisk slagsmål

Foto: Johnny D. Pedersen / skadestedsfotograf.dk

Entreprenører arbejder fortsat på højtryk med at få ryddet op efter det store slamudslip natten til den 6. september.

Der arbejdes fortsat på højtryk på at få ryddet op efter det gigantiske udslip af slam i Tuse Å-systemet, der skete natten til den 6. september.

Det oplyser Holbæk Kommune til TV ØST.

Ved udslippet løb omkring 100 ton slam ud i naturen – og miljøarbejdere har lige siden kæmpet for at inddæmme forureningen og rydde op i systemet.

Det oplyser til Birgitte Wendelboe, afdelingsleder i Virksomhed og Miljø i Holbæk Kommune, til TV ØST.

- Indtil nu er omkring halvdelen af de 100 ton slam blevet samlet op igen, men resten er stadig derude. Hovedindsatsen er fortsat at begrænse skaderne af uheldet, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Johnny D. Pedersen / skadestedsfotograf.dk

Slagsmål om jura

Hun oplyser, at jurister fra kommunen og skadevolderens forsikringsselskab i øjeblikket arbejder på at få klarhed over, præcist hvordan sagen kan håndteres juridisk.

Der er således tvivl om, hvilken lovgivning, der skal gælde for oprydningsarbejdet – og af samme grund er også kommunens påbud om at rydde op før tirsdag den 25. september således også lige nu oppe i luften.

- Der arbejdes fortsat med oprydningen, men jeg kender ikke nok til de præcise tekniske detaljer til at kunne udtale mig præcist om arbejdet, siger hun.

Hun oplyser, at maskinstationen bag forureningen har samarbejdet siden dag ét, og at man derfor ikke har valgt at blande politiet ind i sagen.

- Samarbejdet forløbet godt, og ved at blande andre myndigheder ind i arbejdet vil vi komme til at forsinke oprydningen, siger hun.

Den praktiske side af oprydningen efter det store udslip håndteres af Dansk Miljørådgivning. De har på baggrund af en hel række vandanalyser langs å-løbet anbefalet en omfattende oprensning af åen, hvor blandt andet slam-aflejringer i åen renses op – og der skal også i den kommende tid registreres forurening med næringsstoffer i åen.

Ifølge den lokale ørredforening er anslået 15.000 fisk døde efter udslippet, der først blev opdaget, da vandet i åen blev grønt og begyndte at lugte.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Johnny D. Pedersen / skadestedsfotograf.dk

Gødning rest fra biogasproduktion

Slammet i åen er en helt særlig type gødning, der er et restprodukt fra biogasanlægget i Kalundborg.

Der er solgt under navnet KombiGro, der er skabt, så det ligner gylle fra svin. Uheldet skete på Vognsegård i Svinninge, hvor bioslammet blev flyttet via en tryksat slange, før det blev spredt på markerne.

Der er dog ikke tale om gylle, og derfor skal der tages en række særlige hensyn under oprydningen, oplyser kommunen.

Der var monteret en alarm på slangen, der skulle advare, hvis trykket faldt i slangen. Men der har været tale om et så forholdsvist lille et hul i slangen, at alarmen ikke er blevet udløst.

Den mængde slam, der er løbet ud, svarer til indholdet af et mindre badebassin i haven, svarende til den mængde slam, der skulle spredes ud over fire-fem fodboldbaner.

Frivillige fiskere har brugt søndagen på at indfange hundredvis af døde fisk i Tuse Å. Fiskene er døde, efter der den 6. september løb 100 ton slam ud i et vandløb ved Mørkøv i Nordvestsjælland. Det oplyser fiskerne, som med net hiver døde fisk op af vandet. Foto: TV ØST - Pernille Damborg

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App