10 millioner på vej til lokale projekter i Lolland Kommune

Der er 10 millioner kroner på vej til græsrødder og foreninger i Lolland Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vindmøllepuljen er klar med omkring 10 millioner kroner til 33 lokale projekter i Lolland Kommune. Det oplyser Lolland Kommune i en pressemeddelelse.

Pengene gives i støtte fra vindmøllepuljen ”Den grønne ordning” til lokale projekter. Ansøgninger blev i første omgang behandlet af Lolland Kommune sidste år, men nu har projekterne fået ”Energinets” blå stempel. Energinet administrerer ordningen på statens vegne, som nu betyder, at der helt præcis er 9.746.619 kr. på vej til græsrødder og foreninger i Lolland Kommune.

Formand for Teknisk Udvalg: Det er win-win

Formand for Teknisk Udvalg, Gert Mortensen, glæder sig over vindmøllepengene, der nu skal ud og gøre en forskel lokalt.

- Det er rigtig godt at opleve de mange projekter, som vindmøllepuljen har fået for dagens lys. Igennem årene har der været stor interesse for både puljen og for at gøre en forskel lokalt. Derfor er jeg glad for – og det er også helt rimeligt – at vi med Den grønne ordning har kunnet belønne vores lokale græsrødder, som bidrager til, at Lolland forsat kan være førende indenfor grøn energi. Det er win-win”, siger Gert Mortensen i pressemeddelelsen.

De 33 lokale projekter, der støttes, spænder vidt. Det er alt fra Richard Winters Hus i Vindeby og Kappel Stubmølle over energirenovering af Søllested Bio og til udvikling af Hestehovedet og nyt lys i Errindlevhallen. Blot for at nævne nogle af de 33 lokale projekter, som støttes.


Nyhedsoverblik