Det vi har sammen

10-årig pige befamlet på legeplads: Politiet efterlyser gerningsmand

En 10-årig pige og hendes veninde var onsdag aften ude for at sælge lodsedler i Fiskebækparken i Ørslev ved Vordingborg. Foto: TV ØST

På et tidspunkt er den 10-årige pige alene på en legeplads et kort stykke tid, da en person kommer bagfra og rører hende på ryggen og numsen. Foto: TV ØST

1 af 2

Onsdag aften blev en 10-årig pige befølt på ryggen og numsen på en legeplads i Ørslev ved Vordingborg. Politiet efterlyser vidner.

En 10-årig pige og hendes veninde var onsdag aften ude for at sælge lodsedler i Fiskebækparken i Ørslev ved Vordingborg.

På et tidspunkt er den 10-årige pige alene på en legeplads et kort stykke tid, da en person kommer bagfra og rører hende på ryggen og numsen.

Det får pigen til at skrige, hvorpå krænkeren truer med at slå hende og hendes mor ihjel.

- Det er en alvorlig udtalelse til en 10-årig pige, der selvfølgelig bliver bange. Så det ser vi meget alvorligt på, og derfor vil vi gerne have, at borgerne omkring Fiskebækparken kan hjælpe os med at udpege gerningsmanden. Og ud fra det signalement, der ligger, så burde han være til at genkende, siger Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Herefter stikker gerningsmanden af.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Ca. 170 cm høj, formentlig omkring 30 år
  • Buttet/fedladen
  • Rødt krøllet, kort hår med skaldet plet på toppen
  • Han havde en rød trøje med sort skrift, sort lædervest og mørke cowboybukser på, og han havde en tatovering på venstre hånd

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen. Man kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App