Søg

Beroligende tvangsmedicin i psykiatrien: - Det her er historien om en udsultet sengepsykiatri

Lige nu stiger anvendelsen af beroligende medicin med tvang i Region Sjælland. Foto: Jens Lindhe

Ambitionen er at nedbringe tvang i psykiatrien. Men lige nu stiger anvendelsen af beroligende medicin med tvang i Region Sjælland.

04. mar 2018 kl. 17:01 by · ·

På papiret går det som planlagt.

I psykiatrien er målet nemlig at nedbringe tvang og brug af bæltefiksering, og det er da også faldende. Men samtidig har Region Sjælland haft en væsentlig stigning i antallet af gange, der gives beroligende medicin med tvang, når man sammenligner med de seneste års tal.

Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen om tvang i psykiatrien. 

Når vi skal nedbringe antallet af bæltefikseringer, kan man blive nødt til at give beroligende medicin i stedet for. De hænger jo sammen som to forbundne kar

Falder det ene, stiger det andet

Det er nu tre år siden Sundhedsministeriet, Danske Regioner og de fem regioner indgik en aftale om, at
tvangen i psykiatrien skulle halveres inden 2020. Og stigningen i brugen af den beroligende medicin med tvang hænger sammen med, at brugen af bæltefiksering falder, mener formanden for Bedre Psykiatri, Erik Ravn.

- Før stigningen i beroligende medicin, steg bæltefikseringen. Hvis du ser det over lange perioder, så hænger de to sammen. Falder det ene, så stiger det andet, siger han til TV ØST.

Også Dansk Psykiatrisk Selskab ser et problem i ambitionen om at nedbringe bæltefiksering.

- Når vi skal nedbringe antallet af bæltefikseringer, kan man blive nødt til at give beroligende medicin i stedet for. De hænger jo sammen som to forbundne kar, siger Gitte Ahle, der er næstformand i selskabet.

Dialog kræver ressourcer

Erik Ravn fra Bedre Psykiatri mener desuden, at stigningen er et udtryk for, at den øvre ledelse ikke er stålfaste nok, når det handler om at gå imod tvang.

- For det betyder også, at man er nødsaget til at sætte mere personale på. Jeg kan godt have en fornemmelse af, at det er her skoen trykker, siger han. 

- Det kræver ressourcer at gå ind i en dialog med patienterne. Det kræver kompetencer at gå ind i det arbejde, det kræver, at man får dem beroliget og snakket til ro. Det er logisk, at det kræver mere personale. Det kan man så spare på ved at fiksere patienterne, siger han.

Historien om "en udsultet sengepsykiatri"

Også Dansk Psykiatrisk Selskab peger på besparelser som værende årsag til den stigende anvendelse af beroligende medicin.

- Det her er historien om en udsultet sengepsykiatri. Det går for stærkt, og der bliver pisket på systemet alle vegne. Det, vi har set i de seneste år, er nedskæringer på sengepladser og på personaleressourcer, siger Gitte Ahle.

Der bliver flere og flere specialuddannede psykologer, som man sagtens kunne overlade noget til

- Når vi mangler sengepladser og skal forkorte liggetiden, får vi flere genindlæggelser. Når patienter kommer ind og ud hele tiden, får de aldrig ro. En længerevarende, stabiliserende indlæggelse ville give den enkelte patient mere ro og mere ro til den enkelte afdeling. Det ville kunne nedbringe anvendelsen af akut medicin med tvang.

Mangler overlæger, men overser psykologer

Region Sjælland er hårdt ramt af mangel på speciallæger i psykiatri og fra Region Sjælland lyder det, at det er vanskeligt at skaffe kompetent personale.

Ledelsen påberåber sig, at de ikke kan finde folk med de rette kompetencer. Men man kan også overlade noget mere til psykologerne, mener Bedre Psykiatri.

- Der bliver flere og flere specialuddannede psykologer, som man sagtens kunne overlade noget til. Man er ikke tværfaglig nok. Man hænger sig for meget i, at det skal være overlæger. Det er det, man traditionelt set har gjort. Man har altid tænkt, at det skal være psykiatere. Men det behøver det jo ikke, siger Erik Ravn.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version