Natten til søndag var seks unge involveret i en alvorlig altanulykke på Hammerlodden i Nykøbing Falster. Mens de stod på altanen kollapsede den, og de faldt en etage ned.
To unge kvinder på henholdsvis 19 og 20 år pådrog sig så alvorlige hovedskader, at de blev fløjet direkte til Rigshospitalet i København.
Begge kvinder blev lagt i kunstig koma, fordi deres skader var livstruende.
Den 20-årig kvinde er mandag eftermiddag stadig livsfare og i kunstig koma. Det fortæller lokalpolitiet fra Nykøbing Falster til TV ØST.
Den 19-årige kvinde blev i dag vækket af sin koma, og er nu i bedring og uden for livsfare, lyder meldingen fra politiet
Her kan du se en illustration af, hvordan ulykken skete:
Herunder kan du høre formidlingschef i Bolius, Kristine Virén, fortælle om altaner, deres sikkerhed samt vedligeholdelse af dem.