Når først regnvejret har forladt landet fredag aften, er der nemlig udsigt til, at vejret klarer op, mens vinden samtidig løjer af.
Dermed har vi ingredienserne til tåge. Ifølge prognoserne er der risiko for tåge i en stor del af landet den kommende nat og morgenstund.
Tågen forventes at lette i løbet af morgenen, men langs østvendte kyster kan formiddagen blive en noget diset omgang.