Er du romantisk anlagt eller bare drønhamrende utålmodig, er i dag dagen, hvor du som kvinde traditionen tro kan fri til din kæreste.
I år er det nemlig skudår, og i dag er selve skuddagen.
Årsagen til, at vi hvert fjerde år indlægger en ekstra dag i årets kalender, skyldes nu ikke kvinders mulighed for at fri.
Det skal derimod forklares med, at jorden bruger 365,24 dage på at kredse rundt om solen, hvilket er en kvart dag for meget i forhold til vores kalenderår, fortæller astrofysiker Tine Ibsen.
Der kan dog være små variationer i, hvor hurtigt det går.
- Jorden har ikke et fuldstændigt cirkulært kredsløb. Det er mere aflangt og bliver forstyrret af de andre planeter i vores solsystem. Planeters tyngdekraft påvirker hinanden, og det er det, som skaber de små forstyrrelser, siger Tine Ibsen.
Dog passer årstiderne, hvis vi hvert fjerde år indlægger en ekstra dag.
Skuddag er ifølge Tine Ibsen ikke det eneste, vi putter ind for at få tiden til at passe. Ind i mellem indlægges der også "skudsekunder".
- Det skyldes, at månen langsomt bevæger sig væk fra jorden. Det sker med cirka tre, fire centimeter om året. Jordens rotation om sin egen akse bliver på den måde forstyrret, og døgnet bliver lidt længere, siger Tine Ibsen.
Hvorfor 24. februar?
Havde du tænkt dig at udnytte den særlige dag og gå ned på knæ, er det med at få ringen fundet frem.
Det er nemlig i dag, og ikke – hvad der måske havde været mest naturligt – sidst på måneden, at skuddagen finder sted.
Forklaringen finder vi helt tilbage fra år 46 før vores tidsregning, da den romerske kejser Julius Cæsar gennemførte en større kalenderreform.
Indtil da havde året varet 355 dage, og nogle år havde haft en ekstra måned lagt ind mellem februar og marts. Det var dog for besværligt, og derfor indførte Julius Cæsar et nyt kalenderår med 365 dage og en ekstra skuddag hvert fjerde år.
Kalenderen kendes i dag som den julianske kalender.
I den gamle romerske kalender var februar den sidste måned og havde oprindeligt 23 dage. Julius Cæsar fastholdt at indlægge den ekstra dag i forlængelse af dette, og derfor er skuddag stadig den dag i dag 24. februar.
Handlekraft
Hvordan frieriet blandt kvinder overhovedet er opstået, er der flere myter om.
En af dem er, at det skulle være indført af den skotske dronning Margaret i 1288. Ifølge myten skulle hun have bestemt, at alle kvinder kunne bejle til en mand på skuddagen. Sagde manden nej, skulle han betale en bøde.
I dag ser vi dog anderledes løst på, hvem der frier hvornår og til hvem.
Ifølge Bjarke Oxlund, der er antropolog og dekan ved Roskilde Universitet, kræver traditioner nemlig fornyelse for at blive bevaret.
Går man tilbage til skabelsesberetningen, var kvinden i den kristne kosmologi mandens hjælper og dermed også et ejendomsforhold, forklarer Oxlund.
- Vi så ægteskabet som en kontrakt, hvor kvinder blev udvekslet til mænd. Det kan vi også se i ægteskabsritualet, hvor en far fører bruden op ad kirkegulvet og overdrager hende til gommen.
Den måde, vi i dag anskuer ægteskabet – kombineret med mere ligestilling blandt mænd og kvinder, har ført til mere handlekraftige kvinder, når det handler om at stille det store spørgsmål.
- Med ligestilling har vi fået kvinder, der siger: "Det vil jeg også være del af". Ved at spørge sidder jeg ikke passivt og venter. Så agerer jeg selv, siger Bjarke Oxlund.
Skulle du alligevel vælge at fri på skuddagen, kan du med henvisning til den skotske dronning Margaret forlange en bøde, hvis du får et nej.
I Danmark er den kompensation, som manden normalt skulle give, 12 par strømper eller 12 par handsker.