Her er overblikket - det sker før og efter tronskiftet

Her er, hvad vi ved om det royale program for tronskiftet og de efterfølgende dage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Snart træder dronning Margrethe tilbage og overdrager tronen til sin ældste søn, kronprins Frederik.

Det sker søndag 14. januar, og selvom de nærmere detaljer om programmet for tronskiftet endnu ikke er blevet meldt ud, kender vi allerede en del af programmet for dronning Margrethes sidste dage på tronen.

Programmet for søndagen ser således ud:

  • Klokken 13.35 kører kronprinsparret i bil fra Amalienborg mod Christiansborg Slot.

  • Klokken 13.37 kører dronningen i karet fra Amalienborg mod Christiansborg Slot, hvor hun eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

  • Klokken 14 er der statsråd på Christiansborg Slot.

  • Klokken 14.15 forlader dronning Margrethe Christiansborg Slot i bil.

  • Klokken 14.30 afholder kongeparret kur for særligt indbudte på Christiansborg Slot.

  • Klokken 15 bliver kronprins Frederik udråbt til kong Frederik 10. på Christiansborg Slot, hvorefter kongen vil tale og afslutte med sit valgsprog.

  • Klokken 15.10 tages kongeflaget ned på Christian 9.'s Palæ og hejses på Frederik 8.'s Palæ på Amalienborg.

  • Klokken 15.30 kører kongeparret i karet fra Christiansborg Slot til Amalienborg, hvor de eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

  • Klokken 17 bliver de kongelige faner fra Christians 9.'s palæ overført til Frederik 8.'s palæ på Amalienborg.

Kronprinsparret kører i bil fra Frederik VIII's Palæ klokken 13.35. Dronningen kører i karet fra Christian IX's Palæ klokken 13.37.

a

Det ventes der at ske efter søndag den 14. januar.

15. januar

Mandag 15. januar er der modtagelse af kongefamilien i Folketinget.

Klokken 10 deltager i Folketingets markering af tronskiftet på Christiansborg Slot.

Under mødet i Folketingssalen taler Folketingets formand og statsministeren, og i den forbindelse bringer statsministeren en mundtlig meddelelse fra kongen til Folketinget. Efterfølgende deltager den kongelige familie i en reception i Landstingssalen.

21. januar

Den kongelige familie deltager i festgudstjeneste i Aarhus Domkirke. Kl. 14.00.

I anledning af tronskiftet gennemføres en festgudstjeneste i Aarhus Domkirke med repræsentanter for det officielle Danmark og repræsentanter fra Aarhus by. Gudstjenesten ledes af kongelig konfessionarius og biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.

Kilder: Statsministeriet, kongehuset.dk og Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspert.


Nyhedsoverblik