Femårige Alfreds indsamling af pant til Ukraine runder 20.000 kroner

Begejstret for pant og med et ønske om at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine har femårige Alfred Rodh og hans far samlet pant for over 20.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alfred Rodh fra Rødvig er fascineret af retursystemer. Faktisk er den femårige dreng så begejstret for at pante flasker, at hans far har bygget ham en pantstation i indkørslen i stedet for et legehus.

Men i de seneste to uger har indsamlingen af pant haft et større formål end leg og et tilskud til Alfred Rodhs sparegris.

Alfreds far, Anders Rodh, fik nemlig for 14 dage siden den idé at forene sønnens fascination af retursystemer med velgørenhed. Målet blev sat. 10.000 kroner. Men det skulle vise sig, at de to kunne rejse penge til en langt større donation.

quote Vi er blevet vist så meget tillid, Alfred og jeg, i den her proces, så det har været helt rørende til tider

Anders Rodh, Rødvig

- Så stak det helt af, konstaterer Anders Rodh, om de mange henvendelser, han fik, efter at han og Alfred for godt en uge siden fortalte om deres indsamling her på TV2 ØST.

Normalt kører Anders Rodh til Store Heddinge med pant, men han og sønnen Alfred har fået så meget pant ind, at de kørte den længere vej  til Fensmark, hvor flasker kan afleveres i hele poser.
Normalt kører Anders Rodh til Store Heddinge med pant, men han og sønnen Alfred har fået så meget pant ind, at de kørte den længere vej til Fensmark, hvor flasker kan afleveres i hele poser. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Anders Rodh havde efterlyst pant til deres indsamling på Facebook, hvor han endte med at få så mange henvendelser, at hans Facebook-app slet ikke kunne følge med.

- Min Facebook brændte simpelthen sammen. Den kunne ikke opdatere hurtigt nok.

Andre afleverede pant i poser direkte i indkørslen – ligesom der også var dem, der lagde kuverter i postkassen med rede penge.

- Vi er blevet vist så meget tillid, Alfred og jeg, i den her proces, så det har været helt rørende til tider, siger Anders Rodh.

Blandt de mange henvendelser var der også en, som særligt Alfred blev glad over, fortæller hans far, Anders Rodh: - Tomra Pantautomater henvendte sig, fordi de synes, det var fantastisk, at Alfred havde sin egen flaskeautomat. Så de tilbød at komme og gejle den lidt.
Blandt de mange henvendelser var der også en, som særligt Alfred blev glad over, fortæller hans far, Anders Rodh: - Tomra Pantautomater henvendte sig, fordi de synes, det var fantastisk, at Alfred havde sin egen flaskeautomat. Så de tilbød at komme og gejle den lidt. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

På langfart efter pantautomat

For far og søn er det blevet til så meget pant, at de i dag valgte at køre den længere tur til Fensmark, hvor man tager imod pant-flasker i hele poser.

- Det er der efterhånden blevet brug for konstaterer Anders Rodh.

Og her kunne de så – efter to timers pantning – gøre regnskabet op.

20.000 kroner til Ukraine – eller som Alfred Rodh siger det:

- Krauine!

Målet var 10.000 kroner. Alfred og Anders Rodh kunne i dag gøre regnskabet op. 20.000 kroner er det blevet til, som nu skal sendes af sted via Unicef til Ukraine.
Målet var 10.000 kroner. Alfred og Anders Rodh kunne i dag gøre regnskabet op. 20.000 kroner er det blevet til, som nu skal sendes af sted via Unicef til Ukraine. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Målet blev med andre ord nået og mere til.

- Det bliver jo aldrig nok i forhold til at de godt kan bruge pengene dernede. Men i forhold til, at vi også har brug for at få lidt ro på, og han skal også have lov til at samle pant ind til sin egen sparegris, som det var før – så tænker jeg det er nok for denne omgang, siger Anders Rodh, der ikke lægger skjul på, at han er stolt af sin søn.

Læs også
Femårige Alfred er vild med pant - samler ind til Ukraine
Læs også
Femårige Alfred er vild med pant - samler ind til Ukraine

For Alfred har været med i hele processen fra at hente pant til læsning af trailer og vigtigst: at finde flaskeautomater og veksle pantmærker til penge.

Anders og Alfred Rodh havde allerede ved indsamlingens start bestemt, at pengene skal gå til Unicefs indsats i Ukraine.


Nyhedsoverblik