Politiet fortsætter efterforskning i Storebæltsulykke

Der efterforskes stadig om ulykken 2. januar på Storebælt skal have retlige konsekvenser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet er ikke færdig med at efterforske, om der kommer et retligt efterspil på en togulykke på Storebæltsbroen 2. januar 2019, der kostede otte mennesker livet.

Det oplyser Lars Bræmhøj, der er chefpolitiinspektør i Fyns Politi, på et pressemøde onsdag.

På pressemødet forklarede han, at politiet løbende har efterforsket ulykken samtidig med, at Havarikommissionen har undersøgt omstændighederne.

Ikke et punktum i sagen

På pressemødet onsdag for Havarikommissionens afsluttende rapport, sagde Lars Bræmhøj, at han ville ønske, at Fyns Politi dermed også kunne sætte punktum for ulykken.

- Det kan vi desværre ikke, siger han.

Læs også
Endelig rapport ligger klar - manglende låsning var årsag til togulykken på Storebælt
Læs også
Endelig rapport ligger klar - manglende låsning var årsag til togulykken på Storebælt

Politiet vil den kommende tid læse Havarikommissionens rapport og se, om den giver anledning til yderligere efterforskning af, om ulykken skal have et retligt efterspil.

Indtil videre har politiet uddelt bøder til personer, der tog billeder af ulykken og har desuden været i kontakt med en medarbejder hos DB Cargo, der har "lagt hindringer i vejen" for opklaringsarbejdet, oplyser Fyns Politi.

VIDEO: Se billeder fra den 2. januar, da toget forulykkede på Storebæltsbroen.

 

Nyhedsoverblik