Politikere vil ikke stille op til interview om psykiatridrab: - Det udfordrer demokratiet

Efter drabet på Stine Kitt Jørgensen vil politikerne kun give skriftlige svar. Det er et eksempel på en beklagelig tendens, ifølge medieforsker.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En vinterdag i 2021 blev Stine Kitt Jørgensen dræbt på den lukkede psykiatriske afdeling på Oringe i Vordingborg.

Gerningsmanden var en anden indlagt.

Siden har spørgsmålene rejst sig omkring, hvordan det kunne gå så galt, og om drabet kunne være blevet forhindret.

quote Når der er en dårlig sag, så er det meget ofte sådan, at der ikke er nogen, der har lyst til at udtale sig

Roger Buch, forskningslektor og centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

I længere tid har TV2 ØST forsøgt at få politikerne på området i tale - men ingen har villet stille op til interview.

Ifølge forsker på området, Roger Buch, er det meget almindeligt.

- Det er desværre en beklagelig og almindelig tendens, vi ser i dansk politik, når der er nogle dårlige sager, siger Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og uddyber:

- Vi har set det på Christiansborg, ude i kommunerne og i regionerne; at når der er en dårlig sag, så er det meget ofte sådan, at der ikke er nogen, der har lyst til at udtale sig.

Den 27. februar 2021 blev Stine Kitt Jørgensen dræbt i psykiatriens varetægt.
Den 27. februar 2021 blev Stine Kitt Jørgensen dræbt i psykiatriens varetægt.

Skriftligt svar efter drabssag

Mens efterforskningen af drabet på Stine Kitt Jørgensen var i gang, afviste formanden for Region Sjællands social- og psykiatriudvalg at kommentere på sagen.

- Vi er orienterede om, at sagen efterforskes, og at der er igangsat en intern undersøgelse. Det er det, vi ved. 

- Så forventer jeg, når sagen bliver åbnet, at vi ret hurtigt vil få en orientering, og at vi så kan kigge på, om der er noget, vi skal gøre politisk, sagde udvalgsformand Tina Boel (SF).

Tina Boel (SF) er formand for social- og psykiatriudvalget i Region Sjælland.
Tina Boel (SF) er formand for social- og psykiatriudvalget i Region Sjælland. Foto: TV2 ØST

Politiet afsluttede efterforskningen af sagen i efteråret 2023, men siden har hun ikke villet stille op til interview.

I stedet har hun givet et skriftligt svar, og det er der ifølge Roger Buch flere forklaringer på.

Læs også
Politikere er tavse om drab i psykiatrien
Læs også
Politikere er tavse om drab i psykiatrien

- Det er selvfølgelig, fordi man så har fuld kontrol over svaret. Man ved præcis, hvad man svarer. 

- Der kan ikke komme hurtige opfølgende spørgsmål, hvor man kan komme på glatis, og det er altså et ønske om at få mest mulig kontrol over kommunikationen, siger Roger Buch.

Skriftligt svar på kritik af skriftligt svar

Når politikerne vælger at svare skriftligt, så ødelægger det den demokratiske samtale, lyder det fra Roger Buch.

- Det er en udfordring for vores demokrati, hvis politikerne alene vil kommunikere på skrift, fortæller han.

quote Det vil altid være en vurdering af den enkelte sag. Og så er det korrekt, at vi i denne sag har valgt at svare skriftligt

Formand Tina Boel (SF) og næstformand Jan Herskov (DF), social- og psykiatriudvalget, Region Sjælland

TV2 ØST har forholdt de 11 medlemmer af social- og psykiatriudvalget i Region Sjælland Roger Buchs kritik.

Fem har ikke ønsket at kommentere, tre er ikke vendt tilbage, og en har udbedt sig ekstra betænkningstid.

Formanden for udvalget Tina Boel (S) og næstformanden Jan Herskov (DF) har bedt om spørgsmålene på skrift.

Se eller gense indslaget fra tirsdag, hvor ingen politikere ønskede at stille op til interview.

De er vendt tilbage med et fælles svar - på skrift.

- Vi er grundlæggende helt enige i, at den demokratiske samtale er afgørende og vigtig. Men vi er ikke enige i præmissen eller udlægningen af, at politikere eller vi selv udelukkende vil kommunikere på skrift.

- Det vil altid være en vurdering af den enkelte sag. Og så er det korrekt, at vi i denne sag har valgt at svare skriftligt, skriver de som svar på, at de også har givet et skriftligt svar i sagen om drabet på Stine Kitt Jørgensen.

Skriftligt svar giver ubesvarede spørgsmål

Tendensen til, at politikerne hellere giver et skriftligt svar end at stille op til interview, når sagen er dårlig for dem, har nogle åbenlyse konsekvenser, ifølge Roger Buch.

- Det betyder, at vi får en dårligere debat om de samfundsmæssige problemer, vi har. Vi får en dårligere trykprøvning af de løsninger, som politikerne sidder og overvejer, hvis ikke de kan blive udfordrede og hvis ikke det kan blive en del af den offentlige debat, siger han.

Efter drabet på Stine Kitt Jørgensen sidder hendes familie tilbage stadig med spørgsmål, der tilsyneladende ikke kommer svar på.

Læs også
Personalet var også ofre ved drab på psykiatrisk afdeling
Læs også
Personalet var også ofre ved drab på psykiatrisk afdeling

De føler sig svigtet.

- Man føler ligesom, der bliver lukket i. Østersen klapper sammen, lyder det fra Karoline Bess Andersen, der er kusine til den dræbte kvinde.

Skriftligt svar fra social- og psykiatriudvalget

Vi er grundlæggende helt enige i, at den demokratiske samtale er afgørende og vigtig.

Men vi er ikke enige i præmissen eller udlægningen af, at politikere eller vi selv udelukkende vil kommunikere på skrift.

Vi har løbende dialog og snakke med journalister og borgere, herunder dialogmøder med patientforeninger, om vores politiske arbejde og også om de kritiske sager.

Og vi mener derfor også, at vi helt overordnet bidrager til en ordentlig og offentlig debat. Men det vil altid være en vurdering af den enkelte sag.

Og så er det korrekt, at vi i denne sag har valgt at svare skriftligt.
Vi har valgt at svare skriftligt, fordi det er en kompleks sag med en række hensyn.

Det er i den sammenhæng også vigtigt for os at understrege, at vi har svaret på en lang række spørgsmål som formand og næstformand for det politiske udvalg, som bygger på de drøftelser, vi har haft politisk i udvalget.

Vi er derfor ikke enige i, at vi ikke toner rent flag.

Vores holdning er, at dette er en meget tragisk sag, som Psykiatrien skulle lære og har lært meget af, og derfor er der også forbedret en række ting blandt andet ift. visitationen af retspsykiatriske patienter, vurderingen af deres voldsrisiko og den fysiske indretning af gårdhaven i Psykiatrien Syd.

Vi er kede af den sorg og det tab, familien har lidt, og vi håber inderligt, at de mange tiltag og forbedringer kan forebygge, at de kan finde sted igen.

Formand Tina Boel (SF) og næstformand Jan Herskov (DF), social- og psykiatriudvalget, Region Sjælland


Nyhedsoverblik