Forårssolen stråler, og Volvoen triller ud i det blå, mens skriggule påskeliljer skyder frem i skovbunden.
Det er synd for dyret, at det skal ligge og lide
En mørk skikkelse skimtes i vejkanten og et splitsekund efter, har de tynde ben bevæget sig fra påskeliljerne i skovbunden til den lune asfalt.
Der lyder et brag.
Lige så hurtigt som den mørke skikkelse dukkede frem, forsvinder den igen.
Den situation ender mange danskere med at stå i hvert år. I 2023 blev 10.585 hjorte påkørt, viser tal fra Dyrenes Beskyttelse.
Men det er vigtigt at stoppe op, og anmelde påkørslen, lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse.
- Påkører man et menneske, så ringer man efter hjælp. Det samme, synes jeg, har dyrene også krav på, siger Ulrich Lindy, der er schweisshundefører hos Dyrenes Beskyttelse.
Hans opgave er sammen med sin hund at finde frem til de påkørte dyr, aflive dem, hvis de lider, og derefter fjerne dem fra stedet.
Svært at finde dyrene
I de seneste dage har Ulrich Lindy modtaget fem anmeldelser fra folk, der har set bilister påkøre hjorte.
- Det er synd for dyret, at det skal ligge og lide, siger Ulrich Lindy.
I de seneste tilfælde er bilen, der har påkørt dyret, fortsat videre, som om om intet var hændt, og det gør det svært for schweisshundeførerne at finde de nødstedte dyr.
- Vi kan godt tænke os at vide, hvilke skader, der er sket på bilen, og hvad hastigheden har været, og så vil vi gerne have et påkørselssted, siger Ulrich Lindy og uddyber:
- Det er nemmere at bede hunden om at søge op derfra, hvor vi ved præcis, at dyret har været.
Hos nabolandene Sverige, Norge og Tyskland udløser det en bødestraf, hvis man påkører et dyr uden at anmelde det.
Skal lide mindst muligt
Ved at anmelde en påkørsel, sikrer man, at dyret lider mindst muligt.
I 2023 modtog Dyrenes beskyttelse 1.879 anmeldelser om påkørsler af hjorte her i regionen.
Senest rykkede Ulrich Lindy i weekenden hurtigt ud efter en anmeldelse om, at en hjort var blevet fundet nødstedt på en mark.
Men ikke hurtigt nok.
Da han kom frem til stedet, var hjorten forsvundet.
Hans schweisshund fandt frem til hår- og blodspor fra hjorten, og de fulgte sporene.
300 meter væk sad hjorten og havde givet op. Ryggen var brækket og åndedragene var tunge.
Ulrich Lindy sørgede for, at hjorten tog sit sidste åndedrag.
Sidder fast i net
Det er dog ikke kun påkørsler, som schweisshundeførerne rykker ud til.
For tiden er det højsæson for, at hjorte får deres gevirer viklet ind i hegn og net.
- De skal smide deres gevirer her i løbet af en måned eller halvanden. Så derfor render de og roder lidt i jorden og sådan, siger Leif Stoner, der også er schweisshundefører i Næstved.
Han opfordrer folk til at være særligt opmærksom på ikke at efterlade net ude i det fri.
- Man skal ikke smide et fiskenet ude i naturen og sige - det tager vi en gang, når vi får tid, siger Leif Stoner.
Ulrich Lindy minder om, hvad man skal gøre, når man ser et nødstedt dyr:
- Kør ind til siden, sørg for egen sikkerhed, og så ring 1812. Så skal vi nok sørge for resten.