Brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen rykkede fredag kort efter klokken 01.00 ud til en sommerhusbrand i på Hørvænget i Ordrup nær Fårevejle.
Her kæmpede de med flammerne, som ifølge politiet kan være opstået i nogle installationer i sommerhuset.
- Branden er formentlig opstået i nogle elektriske installationer, for der var ingen i nærheden af sommerhuset, og der har ikke været nogen der siden weekenden, fortæller Arne Aabech, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV ØST.
Der er umildbart ingen antydning af, at branden kan være påsat
Undersøger brandstedet nærmere
De elektriske installationer kan ifølge vagtchefen fjernstyres på lang afstand.
- Men nu venter vi på, at brandstedet bliver koldt, så vi kan efterforske stedet nærmere, siger vagtchef Arne Aabech og tilføjer:
- Der er umildbart ingen antydning af, at branden kan være påsat.
Ingen kom noget til ved sommerhusbranden. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.