Her fejrer de frostgraderne på ski og skøjter

De lave minusgrader giver udfordringer, men det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tusindvis af danskere søger i vintermånederne mod udlandet for at stå på ski, men i netop disse dage er det en sjælden anledning til blot at træde uden for hoveddøren.

quote At stå på ski i Danmark er sjældent

René Jensen, Odsherred

- Det fedeste i verden er at være udenfor, når det er frost, og have ski under fødderne. Man bliver glad i ægget, siger René Jensen. 

Tine Kofoed og René Jensen udnyttede søndag vinterlandskabet ved deres sommerhus i Odsherred og fandt langrendsskiene frem. 

En forsmag på Norge

For når muligheden er der, er det bare med at gribe chancen.

- Jeg er fra dengang, vinteren altid var hvid. At stå på ski i Danmark er sjældent nu. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom noget mere sne, siger René Jensen. 

Parret har stået på ski i over 30 år.
Parret har stået på ski i over 30 år. Foto: August Tærsker Høgh - TV2 ØST

- Det er et utrolig vidunderligt vintereventyr at svæve rundt sammen med René, supplerer Tine Kofoed.

Selvom René Jensen og Tine Kofoed lige nu kan få sne under langrendsskiene hjemme i Danmark, så stopper det dem ikke i at tage en tur nordpå senere på sæsonen.

Læs også
Kulden fortsætter - her er der målt tocifrede minusgrader
Læs også
Kulden fortsætter - her er der målt tocifrede minusgrader

De har begge stået på ski i mere end 30 år. Derfor er et par timer i Ellinge Indhegning i Odsherred ikke helt nok til at stille skilysten.

- Det her er en forsmag på at komme op til nogle fjelde og nogle rigtige opkørte spor, siger René Jensen. 

Hockey i det fri

Søndag var der også mange, der havde fundet vej til Flommen i Sorø. Det er et stort engområde, som i vintervejret er blevet dækket til af is. 

Engområdet "Flommen" i Sorø er dækket af is, og det fik folk til at snørre skøjterne søndag og suse afsted mellem træerne. Skulle man gå igennem isen, er det ikke farligt. Flommen er kun ganske få centimeter dyb.

- Vi går på Sorø Akademi, som ligger tæt på. Så det er meget kendt at stå på skøjter på Flommen, fortæller  Jakub Kielin, der kommer fra Polen. 

Jakub Kielin, Nikita Bezdetku og Erik Lammert Køhl Hansen går alle på Sorø Akademi og havde sammen fundet skøjterne frem.
Jakub Kielin, Nikita Bezdetku og Erik Lammert Køhl Hansen går alle på Sorø Akademi og havde sammen fundet skøjterne frem. Foto: August Tærsker Høgh - TV2 ØST

På isen var der både gang i hockeykampe og kunstskøjteløb. 

- Det er hyggeligt at stå på skøjter sammen med vennerne, siger Nikita Bezdetku, der kommer fra Ukraine og er kostskoleelev på Sorø Akademi.

- Det er ikke noget, vi gør hver dag. Det her vejr er meget federe end det grå regnvejr, siger Erik Lammert Køhl Hansen fra Sorø.


Nyhedsoverblik