Serie
Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - Bøf med morkler


OPSKRIFT:
En kæmpe bøf – eller 4 små
3 dl. fløde
½ dl. Sherryeddike

100 gr. svampe, her morkler
1 hvidløg
Frisk timian
3 scalotteløg
60 gr. smør
200 gr. kartofler
1 bdt. grønne asparges
Olie til stegning
Salt og peber

Start med at rense svampene fri fra jord og andet skidt. Skær dem over på langs.
Skræl hvidløgene og del dem ud i halve fed. Snit lidt frisk timian af potten.
Skræl scalotteløg og snit dem.
Vask kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.
Steg bøffen af på alle sider og kanter, på en helt varm pande. Steg hvidløgene kort med, læg dem på bøffen med masser af salt og peber og frisk timian.
Kom bøfferne i ovnen i ca. 15 min. på 200 grader. Tag dem ud for at hvile. Læg lidt smør ovenpå og dæk dem til med sølvpapir. Lad dem stå 15 – 20 min.
Det smeltede smør og kød saften fra fadet røres i saucen.
Kom lidt olie i en lille kasserolle og steg et af de hakkede scalotteløg af, sammen med svampene, tilsæt eddiken, lad det simre så eddiken er lidt reduceret, tilsæt fløde og lad det simre videre til en cremet konsistens. Kom lidt hakket timian i til sidst.
Knæk den seje nederste del af aspargesene. Steg dem af med salt og peber og de resterende scalotteløg.
6/5/2016

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.