Lalandia får rekordoverskud og pønser på at udvide

Lalandia ved Rødbyhavn kan endnu engang præsentere et regnskab med millionoverskud. Årsagen er øget markedsføring mod tyske badegæster, mener direktør.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere og flere vandhunde søger mod Lalandia ved Rødbyhavn, som igen i år kan præsentere et rekordhøjt regnskab med overskud på 26.037.252 kroner. 

quote En udvidelse af vores feriehuse er noget af det, som vi overveje

Jan Herrit, direktør for Lalandia

Og der er en helt særlig årsag til, at der de seneste år har været flere gæster i badelandet end tidligere, fortæller Jan Herrit, som er direktør for Lalandia.

De seneste år har badelandet nemlig satset på de tyske badegæster gennem en øget tysk markedsføring.

- Fremgangen hos Lalandia er trukket af de tyske gæster. 

- Da vi åbnede Lalandia i Søndervig, besluttede vi at øge vores markedsføring i Tyskland, og det har smittet af på alle tre Lalandia'er, siger han.

Flere tysktalende medarbejdere

Det øgede antal tyske gæster betyder også, at Lalandia i højere grad er interesserede i medarbejdere, som taler tysk.

- Vi er meget interesserede i tysktalende medarbejdere. 

- Vi er allerede opmærksomme på at have tysktalende medarbejdere i vores booking, men vi søger ikke tysk arbejdskraft. Vi søger lokale fra området, som kan sproget og har interesse i at arbejde for os. 

Flere af de største turistattraktioner på Lolland oplever en stor stigning i antallet af tyske gæster. Hos turistorganisation forventer man rekordår.

Derudover fortæller Jan Herrit, at man udover den engelske og danske skiltning også overvejer at lave tysk skiltning i badelandet for at imødekomme de tyske badegæster yderligere.

- Vi er begyndt at overveje, om der er et øget behov for mere information på tysk.

Overvejer udvidelse

Det rekordhøje overskud i badelandet betyder også, at der er overvejelser om renovering, udvikling og forbedringer af Lalandia.

Blandt andet overvejer man at bygge flere feriehuse, så der er plads til flere gæster i badelandet. 

Læs også
Tyske turister strømmer til Lolland
Læs også
Tyske turister strømmer til Lolland

Der er dog ingen endelige planer om udvidelse af badelandet endnu, fortæller direktøren. 

- En udvidelse af vores feriehuse er noget af det, som vi overvejer, siger han.

Badelandet har planer om at investere i et stort solcelleanlæg, som skal producere cirka 50 procent af det samlede elforbrug.
Badelandet har planer om at investere i et stort solcelleanlæg, som skal producere cirka 50 procent af det samlede elforbrug. Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix

Derudover er flere dele af Lalandia blevet renoveret i det seneste år, og der er i år kommet en padelhal, som skal gøre det mere attraktivt at besøge Lalandia, oplyser Jan Herrit.

- Vi får flere og flere gæster, og de skal selvfølgelig have nogle spændende oplevelser at vende tilbage til, derfor gør vi os overvejelser om, hvordan vi kan gøre stedet bedre for vores gæster. 

Læs også
Lalandia planlægger ny stor udvidelse
Læs også
Lalandia planlægger ny stor udvidelse

Udover de planer som direkte vil påvirke badelandets gæster planlægger virksomhedens bestyrelse også at investere i et stort solcelleanlæg, som skal producere cirka 50 procent af det samlede elforbrug.

Det er planen, at solcelleanlægget skal være i drift løbet af 2024.


Nyhedsoverblik