210.688.619 kroner.
Måske tænker du, at det er en fejl, og at der må være et tal for meget i ovenstående beløb, men den er god nok.
Beløbet er, hvad en heldig lottospiller fra Kalundborg Kommune sent fredag aften kunne kalde sig vinder af, da personen vandt førstepræmien i Eurojackpot.
De største gevinster i danmarkshistorien:
- 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8, 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør
- 210.688.619 kr. – Eurojackpot – uge 49, 2018 – abonnement Kalundborg Kommune
- 148.183.435 kr. – Eurojackpot – uge 45, 2017 – Spar Skallerup, Nordre Klitvej 35A, 9800 Hjørring
- 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33, 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle
- 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43, 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev
- 114.000.000 kr. – Eurojackpot – Uge 1, 2017 – Super Brugsen, 3310 Ølsted
- 63.257.880 kr. – Eurojackpot – Uge 4,7 2017 – Super Brugsen, 4990 Sakskøbing
- 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34, 2013 – PLUS abonnement
- 50.000.000 kr. – Joker – uge 43, 2015 – 2000 Frederiksberg
- 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46, 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg
Kilde: Danske Spil
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
- Det er bare helt fantastisk, at en dansker har vundet førstepræmien op over 210 millioner. Tænk, at vi i Danske Spil har mulighed for at sende en person på juleferie og ind i 2019 som mangemillionær. Jeg tror og håber, det bliver noget af en fest, siger administrerende direktør Pernille Mehl fra Danske Spil.
Vinderen er abonnementskunde hos Danske Spil, og personen ramte altså både de fem rigtige vindertal og de to stjernetal i Eurojackpot. Danske Spil har endnu ikke haft kontakt med vinderen.
Vindertallen: 4, 16,21, 31, 42
Stjernetal: 4, 6