Kæmpe bjørnekloen er så stort et problem, at den har fået dedikeret sit helt eget afsnit i den danske lovgivning.
Her er det konkret op til de enkelte kommuner, om de ønsker at lave en indsatsplan til bekæmpelse af planten.
TV2 ØST har de seneste dage modtaget flere henvendelser om den invasive plante, der er blevet set forskellige steder i Guldborgsund Kommune.
En af dem, der har observeret den store, giftige plante, er pensionist Elfi Jansen fra Maribo. Hun går ofte forbi Vibehaven ved Sundby på Lolland, hvor bjørnekloen trives.
- Det bliver værre og værre for hvert eneste år, og der er ikke nogen, der gør noget ved det, siger Elfi Jansen.
Hvis en kommune har lavet en indsatsplan, kan den pålægge ejeren af for eksempel en privat grund at bekæmpe planten for egen regning.
Ingen handleplan
Guldborgsund Kommune er blandt de få kommuner i landet, som har valgt ikke at lave en indsatsplan til bekæmpelse af bjørneklo.
- Vi har besluttet at afsætte et beløb til det og ikke have en egentlig handleplan, fordi det forpligter i ret høj grad og koster væsentligt meget mere, og det giver også nogle udfordringer i forhold til private grundejere, fordi man så kan give påbud, og der vil man egentlig hellere prøve at klare det med dialog i første omgang, fortæller Annemette S. Johnsen (SF), der er formand for teknik-, klima- og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune.
- Politiken er, at vi bekæmper primært der, hvor der er færdsel, altså ved cykelstier og gangstier, hvor vi ved, at her kommer der børn og andre, der går tur, siger hun.
Kan sprede sig til andre kommuner
Men det kan skabe problemer uden for Guldborgsund Kommune, at man ikke har en handleplan for bekæmpelsen af kæmpebjørneklo, siger Peter Kyvsgaard, der er biolog i Miljøstyrelsen.
Frøene fra planten er nemlig ligeglade med kommunegrænserne.
- Den laver en hel masse frø i løbet af højsommeren, og de er ret gode til at komme rundt, hvis man transporterer jord for eksempel eller langs jernbaner og motorveje. De er ret effektive til at sprede sig, og de kan også flyde ned langs åerne, så når man har nogle store bestande, der står og sætter frø hvert år, så øger det jo også risikoen for, at de dukker op i de omkringliggende områder, siger han.
Peter Kyvsgaard fortæller, at der er mange måder at skaffe sig af med planten på, og hvilken teknik man skal bruge, afhænger ifølge biologen af, hvor mange planter der er i et givent område.
- Nogle steder er den bedste måde at sætte får ud, der kan spise planterne. Mange steder skærer man blomsterne af, inden de sætter frø. Bjørneklo lever ikke så længe, så hvis man stopper dem i at sætte frø, så kan man godt slippe af med dem, ellers kan man skære den af ved roden. Man kan også bruge gift, siger han.
Et dobbeltproblem
Det er både mennesker og naturen, det påvirker, at bjørnekloen vokser i Danmark, fortæller Peter Kyvsgaard. Planten er nemlig både invasiv og giftig.
- Det er en art, der ikke hører hjemme i Danmark, så vi vil helst have, at vi slipper helt af med den, eller i hvert fald minimerer problemet, siger han.
- De kan forårsage nogle ret alvorlige helbredsproblemer for mennesker, så hvis man får saften på huden, så kan man få nogle voldsomme brandsår, man kan få noget eksem, der kan vare i årtier, siger biologen.
- Derudover er der også en ret negativ effekt på naturen, der hvor de vokser, for de fylder rigtig meget, og det betyder, at der ikke er plads til de danske planter, siger Peter Kyvsgaard.