Ansatte snydt for millioner af kroner

Over fem millioner kroner skal virksomheden MSE Entreprise tilbagebetale for underbetaling og brud på arbejdstidsreglerne ved Femern-byggeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg føler mig snydt og bedraget. 

Sådan lyder det fra Kim Granow, der er en af de medarbejdere, som er blevet underbetalt af Falster-virksomheden MSE Entreprise. 

quote Man føler sig snydt og bedraget

Kim Granov, tidligere maskinfører for MSE Entreprise

Han har arbejdet som maskinfører på en af de store pramme, der har sejlet jord fra den opgravede tunnelrende ind til kysten ved Femern-byggeriet.

Har du et godt tip

Mail: redeaktion@tv2east.dk

Ring: 55 36 56 56

SMS: 1231

Arbejdsdagene begyndte klokken 18.00 om aftenen og skulle slutte klokken 06.00 om morgenen. Men ofte sluttede vagterne først senere.

- Arbejdet var egentlig fint nok. Men når man finder ud af, at man ikke har fået nok i løn, så ser man anderledes på tingene, siger Kim Granov. 

Kim Granov fortæller mere i videoen nedenfor.

Brud på aftale

Ifølge aftalen med fagforbundet 3F måtte de ansatte ikke arbejde så mange timer i træk, ligesom de ansatte heller ikke fik den rette løn for overarbejdet.

Derfor har 3F og virksomheden MSE Entreprise nu indgået et forlig, hvor virksomheden skal betale 5,6 millioner kroner for brud på reglerne for over 260 ansatte. Det skriver Fagbladet 3F.

En stor del af pengene går direkte til de 70 medlemmer af 3F, som var ansat under MSE Entreprise - heriblandt Kim Granov, der netop har fået en ekstra indbetaling på sin konto på 53.000 kroner.

- Det er megafedt, siger han.

Næstformand i 3F Bjarne Jensen under en demonstration mod arbejdsforholdene ved Femern-byggeriet i september 2020
Næstformand i 3F Bjarne Jensen under en demonstration mod arbejdsforholdene ved Femern-byggeriet i september 2020 Foto: Stephan Svingkær - TV2 ØST

Hos Fagforeningen 3F Lolland er glæden også stor:

- Vi er meget glade for resultatet. Det er en sag, der har taget rigtig lang tid og krævet mange ressourcer, fordi det drejer sig om så mange mennesker, og det er et kæmpe regnestykke, der er blevet lavet, siger Bjarne Jensen,  næstformand for 3F Lolland.

Læs også
Politisk flertal vil bevare fabrik til fem milliarder kroner med tom ordrebog
Læs også
Politisk flertal vil bevare fabrik til fem milliarder kroner med tom ordrebog

Han understreger, at det er den største sag, fagforeningen endnu har haft på byggeriet af Femerntunnelen.

Vil se fremad

Virksomheden MSE Entreprise er stadig en del af byggeriet af Femernforbindelsen. 

Direktøren, Jan Sørensen, har ikke ønsket at udtale sig, men understreger, at han anser sagen for lukket og nu ønsker at se fremad.

quote Det var en smutter, det har han nu betalt for

Bjarne Jensen, næstformand, 3F Lolland

Samme melding kommer fra 3F Lolland.

- Vi er rigtig glade for, at vi har kunne lukke sagen og gå fra hinanden uden at pege fingre ad hinanden, siger Bjarne Jensen.

Læs også
Erik er nabo til kæmpefabrik - og han håber, den bliver liggende
Læs også
Erik er nabo til kæmpefabrik - og han håber, den bliver liggende

Men kan I fortsat have tillid til virksomheden?

- Ja, vi har fortsat et fint samarbejde. Det var en smutter, som han nu har betalt for, og så må vi komme videre og se fremad, siger han og fortsætter:

- Det er en unik byggeplads med nogle udfordrende arbejdstider og en stram tidsplan, så alle føler sig pressede til lige at give en time eller to ekstra, og så er det, at korthuset falder.

Elementfabrikken ved Femern-byggeriet set fra luften i august 2023
Elementfabrikken ved Femern-byggeriet set fra luften i august 2023 Foto: Femern A/S

Hos bygherren Femern A/S vækker sagen også opsigt.

- Vi har fulgt sagen tæt, og noterer, at den nu har fundet en afslutning i det fagretlige system efter den danske model, udtaler Oliver Sellner Vonsild, chef for arbejdsmarkedsforhold i Femern A/S, og fortsætter:

- Der skal naturligvis være ordnede løn- og arbejdsforhold under byggeriet af Femern Bælt-tunnelen.

Femernforbindelsen ventes at åbne for trafik i sommeren 2029. 


Nyhedsoverblik