Voldtægtsofre kan få kortere vej til hjælpen

Et nyt center for voldtægtsofre kan være på vej til sygehuset i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kan blive langt kortere vej til hjælp for voldtægstofre.

Det skriver folketidende.dk.

Der skal oprettes 2 nye centre for voldstægtsofre i Region Sjælland, og et af dem kommer sandsynligvis til at ligge i Nykøbing Falster.

Døgnberedskab i Nykøbing

Lige nu skal ofre for voldtægt køre til Rigshospitalet for at få hjælp, og her er fristen for behandling 72 timer.

I Nykøbing Falster skal ofrene kunne komme til langt hurtigere, lyder det.

- Vi kommer til at tilbyde et døgnberedskab, som ofre kan henvende sig til lige meget om det er en time, en uge, en måned eller et år siden, de har været udsat for voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden seksuel vold, fortæller ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Nykøbing Sygehus, Jens Prien-Larsen, som sidder i den arbejdsgruppe, der forbereder de to nye centre.

Ifølge folketidende.dk kommer det andet center for voldtægtsofre formentligt til at ligge i Holbæk.


Nyhedsoverblik