VM-medaljer til Næstved i kettlebell

3 af Næstveds kettlebell udøvere sikrede sig i denne weekend 3 ud af Danmarks 7 medaljer ved VM i Hamborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1 sølvmedalje og 2 bronzemedaljer blev høsten til Scala Kettlebell Club i Næstved ved weekendens VM i Hamborg. Brian Kjær, Dorthe Rosantus og Inge Holm Kruse var med fra Næstved og sikrede Danmarks plads på sejrsskamlerne.

  • Brian Kjær fik en 2. plads og sølv i herrernes Long-cycle -85 kg veteranklasse.
  • Dorthe Rosantus snuppede en 3. plads og bronze i kvindernes snatch for veteraner -63 kg klassen 
  • Inge Holm Kruse tog bronze og dermed en 3. plads i +68 kg klassen for snatch veteraner

- Vi er godt tilfredse med resultaterne, men vi kan altid fortsat forbedre vores indsats. Vi havde inden afrejsen ikke forventet at få særlig meget med hjem, så bare det, at vi alle 3 fik en medalje blandt 520 atleter, er en præsentation i sig selv, siger Brian Kjær.

Øvrige resultater:

  • Pierre knudsen, Tune fik sølv i Biathlon og long-cycle, Pierre satte dansk rekord
  • Kim Henning fra Nyborg fik bronze i long-cycle
  • Aleksej Mykhailovsski i long-cycle satte også dansk rekord, men sluttede uden for medalje rækken ved VM
  • Cornelia Schmidt fra Nyborg satte også dansk rekord i snatch, men sluttede også uden for medalje rækken ved VM
  • Frank Bak fra Herning fik bronze.

I alt fik Danmark 7 medaljer - 3 sølv og 4 bronze, hvor af de lokale fra Scala Kettlebell Club altså sikrede de 3.


Nyhedsoverblik